"48 timers demokrati"

 

– det var overskriften på en af onsdagens aviser.

Første runde af valget er gennemført, og uden større uroligheder rundt omkring i de 9 byer.

Stemmeprocenten er 70%, og dermed højere end ved noget tidligere valg i Egypten, tilmed højere end forventet ved dette valg. 

I Alexandria afgav 55% af befolkningen deres stemme. Til sammenligning var tallet 17 % ved præsidentvalget i 2005. 

Bøde til sofavælgerne

Der er en bøde på 500 egyptiske pund, til dem som ikke mødte op ved deres valgsted. Det gennemsnitlige lønniveau på det det egyptiske arbejdsmarked er ca. 800 pund om måneden.

Alligevel har 45 % i Alexandria ikke stemt…

Min vicevært, en ældre herre, er én af dem, han var overhovedet ikke tilfreds med processen, og hans valgmuligheder “Hvad skal det gøre godt for at stemme? De er jo alligevel korrupte allesammen”.

Jeg spurgte om han så ikke skulle betale bøden? Det smilede han af, og sagde at de bare kan komme an og afkræve. Han har ikke tænkt sig at betale noget som helst.

Resultaterne

Resultaterne af afstemningen bliver offentliggjort torsdag. Det skulle egentlig være dagen derpå, onsdag, men processen er blevet forsinket. Militærrådet har bedt alle de involverede dommere om ikke at lække nogen tal før alt er talt op.

Men der spekuleres og konkluderes naturligvis alligevel i stor stil, og ikke overraskende siges Det Muslimske Broderskabs parti FJP at ligge i spidsen, med det andet islamiske parti, salafiernes Hizb el Nour på andenpladsen.

Især her i Alexandria, spås FJP at vinde stort.

Omend dette resultat var forventet, ventes der alligevel med spænding på offentliggørelsen af stemmefordelingen. Det er en nervøs spænding, og afstanden mellem roen i øjeblikket, og tumulten i sidste uge er ikke lang.

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg, er FJP (Det Muslimske Broderskab) blevet kritiseret, både i løbet af deres valgkampagne, og især i de to sidste dage. De serverede morgenmad for de ventende vælgere, sad klar til at overbevise sidste-øjebliks-vælgere og endnu mere alvorligt, er der fundet beviser på bestikkelse, før-udfyldte stemmesedler og manipulation, det skriver dagens aviser.

Derfor har partiet skabt en del mistillid omkring sig, og det kan påvirke hvordan resultatet modtages.

Vi venter spændt...

Tastes like democracy...

Så er den første af Egyptens to valgdage overstået.

Det er gået godt! Fremmødet har været stort, og der er ikke meldt om uroligheder ved valgstederne.

Det var svært rigtigt at tro på, at valget faktisk ville blive en realitet, indtil valgstederne åbnede mandag morgen, rundt omkring på landets skoler.

Mange har fri fra arbejde og skole, og bruger dagene på at stå i kø for at afgive deres stemmer.

Og køerne er lange! I mit kvarter, er der flere valgsteder, og her var trafikken idag helt kaotisk. Køerne strækte sig op af gader og omkring hjørner og bilerne kæmpede for at komme frem i mængden.

Jeg har været ude og se mig lidt omrking, og mærke stemningen. Og den var god. Folk var glade, stolte og lettede. Min grønthandler havde ikke afgivet sin stemme endnu, køen var for lang, og hans butik skal jo passes. Men stemme skal han.

“Jeg takker gud for at valget ikke er blevet aflyst eller rykket. Det ville have været en katastrofe for Egypten”.

Det ligner et demokrati!

Det er ret fantastisk, at følge med i hvad der opdateres på Twitter i øjeblikket:

“Tastes like a real democracy here in Egypt.”

“So far no thugs nor bribes, just minor problems with organization. Besides army presence, no major issues so far”

Stemmekøb og logistik-problemer

 

Det er blevet kritiseret, at kandidater og partier er mødt op i stort antal ved valgstederne, for at prøve at overbevise vælgerne om, hvad de bør stemme.

I mit kvarter, gjaldt det især Det Muslimske Broderskab. De var over det hele, i deres gule og blå farver, dirigerede trafikken, delte flyers ud og snakkede med forbipasserende og ventende. 

Broderskabet er tidligere blevet kritiseret for at “købe” vælgere, da de under den sidste Eid i begyndelsen af november, byttede kød for stemmer.

Det var dog ikke kun dem som blev anklaget for snyd idag, også Salafisterne og andre partier og kandidater havde travlt ved valgstederne.

Der er blevet rapporteret om en del logistiske problemer rundt om i distrikterne, hvilket også er skyld i den lange ventetid.

Men som én skrev på Twitter:

“One thing to note about Egyptians is that they perhaps have an abnormally high tolerance for disorder”

Leila

Leila, hvis modstand overfor valget jeg har beskrevet tidligere, endte også med at stemme.

“OK, jeg stemmer, Men jeg sværger, at hvis jeg ser så meget som ét enkelt forsøg på snyd, vil jeg anmelde de skyldige, og personligt sørge for at de bliver straffet!”.

Af dem jeg har snakket med, på gaden og blandt venner, lyder det til at folk faktisk tror på at deres stemme tæller denne gang.

Forhåbentlig er denne optimisme berettiget og forhåbentlig kommer det til at gå ligeså fint på andendagen.

Fra Alexandria blev det rapporteret, at flere kvinder end mænd mødte op ved valgstederne. 

Her er en lang kø af kvinder i mit kvarter. Mændene havde deres eget valgsted, lidt længere ned af gaden.

Politisk Symbolik - en støvsuger?

Der er nu to dage til første runde af parlamentsvalget starter. På Twitter skriver en fortvivlet egypter:

”Jeg er så forvirret, virkelig. For første gang i denne revolution er vores mål uklart og der er mange spørgsmål #Egypt”

Militærrådet har indsat en ny premierminister. Hans navn er Kamal al-Ganzouri, han har var regeringsleder fra 1996 – 1999 og har tjent 18 år under Mubaraks regime.

Demonstranterne er ikke tilfredse med denne udnævnelse, de vil se et nyt og ungt ansigt.

Jeg har i denne uge haft en artikel på www.u-landsnyt.dk, og en anden er på vej. Artiklerne  viderebringer Laila og Mohammeds synspunkter, omkring gennemførelsen af det kommende valg, som jeg skrev om i mit sidste indlæg her (23.11).

Laila – Egyptisk aktivist: Vi kan ikke vente til 2013 

Politiske symboler

MEN nu er det jo Egypten det handler om, og det ville være meget u-egyptisk ikke at finde et eller andet at grine af, selvom situationen lige nu er temmelig frustrerende.

Og noget jeg går og smågriner af hver dag, er de valgplakater som hænger overalt i Alexandria.

Der er skruet op for valgkampagnen her i de sidste dage, og jeg har set (og hørt!) flere kandidater køre rundt på ladbiler. De har kæmpe plakater af dem selv, nogle har endda et lille fjernsyn og så gerne en skrattende og overstyrende mikrofon, hvor igennem de råber, at en stemme på dem, er en stemme på fremtiden osv…

Men hvordan gennemfører man et valg i et land hvor 1 ud af 4 ikke kan læse og skrive? (Tal fra 2010). Det kræver mere end et navn på valgplakaten, og derfor har alle kandidater også et symbol.

Nogle kandidater har symboler som en halvmåne, en minaret, en bog eller et bedetæppe. 

I starten tænkte jeg, at symbolerne kunne fortolkes og være relateret til kandidaternes politiske linie.

Men som mængden af valgplakater er vokset, og symbolerne er blevet mere og mere kreative. er jeg nu temmelig sikker på, at det ikke er det der er meningen…

De bedste symboler jeg har set er piben, støvsugeren, skruetrækkeren, mangoen, flygelet, Facebook-logoet og …blenderen!

Der er 8267 kandidater, men i forskellige distrikter, så kandidater i Kairo og Alexandria kan godt have samme symbol, så der ar brug for 250 symboler.

Så vidt jeg har forstået har den nationale valgkommitte tildelt symbolerne efter først-til-mølle princippet. 

Og alle kan jo ikke være lige heldige…..her er nogle billeder.

En kandidat i Alexandria. En motorcykel...

En kandidat i Alexandria. En støvsuger....

En kandidat i Kairo. En palme...

Det Muslimske Broderskabs Freedom og Justice Party. En minaret og en megafon.

En kandidat i Kairo. En konvolut...

Endnu en kandidat i Kairo. En skruetrækker..

En af de få kvindelige kandidater. En blomst naturligvis.

Situationen i Egypten - set fra Alexandria

Når jeg læser om situationen i Egypten i de danske, egyptiske og internationale medier, virker det som om jeg lever i en krigszone.

Så kigger jeg ud af vinduet, og ser kartoffelsælgeren komme trillende med sin kærre, og køen ovre ved bageren på den anden side af vejen.

Det er en underlig følelse –  jeg er et kvarter fra disse store demonstrationer, og folk der bliver slået ihjel og bliver syge af tåregas. Men samtidig fungerer alt normalt.

Selv deltager jeg ikke i nogle demonstrationer. Jeg tror jeg er til mere nytte foran tastaturet, i et lille forsøg på at fortælle min oplevelse af situationen her fra Alexandria.

Demonstrationerne her i byen er begrænset til to områder. Det ene er foran sikkerhedshovedkvarteret i bydelen Smouha. Her er der konstante beretninger om tåregas, gummikugler og sårede demonstranter. I bydelen Sidi Gaber ligger et militærområde, og her er også demonstrationer, men der har ikke været voldelige sammenstød.

Urolighederne er på alles læber, og jeg kan mærke en trykket stemning og en masse forvirring blandt de folk jeg snakker med. Det virker til, at mange støtter budskabet i demonstrationerne, de ønsker at militærrådet træder tilbage. Men de efterlyser også et alternativ, hvem er klar til at overtage? Hvem har legitimitet hos folket ( 80 millioner) ? Og hvordan kan det spørgsmål besvares uden en folkeafstemning?

Der er forskellige holdninger til hvorvidt valget, planlagt til at starte mandag, bør udskydes eller gennemføres.

Leila

Jeg mødtes med Leila igår. Hun er en ung idealistisk aktivist, som forklarede mig hendes synspunkt.

Hun støtter demonstrationerne og mener ikke at det tjener noget formål at gennemføre valget.

Kandidaterne er fra Mubaraks regime og så gennemkorrupte, at et nyt parlament vil føre Egypten videre i samme spor som før revolutionen.

Militæret skal tvinges fra magten. De skal overgive den til et civilt ministerråd som kan udforme en konstitution og klargøre et præsidentvalg hurtigst muligt.

Mohammed

En anden aktivist, og en god ven, Mohammed, har været til et par demonstrationer, men han mener ikke det er hvad Egypten har brug for nu. Det er nødvendigt at gennemføre valget.

“Ja, vi får et korrupt parlament, og ja det bliver en lang process – men vi må skabe et demokratisk system, som vi så kan forbedre med årene”

Mohammed håber dog at valget udskydes med et par uger. Flere af de liberale partier, som var aktive i revolutionen og er dannet af aktivister, er optaget af demonstrationerne og har sat deres kampagner på stand-by.

Hvis valget gennemføres uden dem, vil en stor del af de partier som ønsker et sekulært Egypten ikke være på stemmesedlen. Støtten til de religiøse partier kan så forventes endnu større, end den allerede er.

Men to uger maks. Valget må komme snart. Det er den eneste vej frem.

Ikke mere tillid, ikke mere tålmodighed

General Tantawi, leder af militærrådet, var ude igår med en tale. Han sagde at rådet er klart til at træde tilbage, hvis det er hvad flertallet af egypterne ønsker, at præsidentvalget vil blive fremrykket til juni 2012 og at valget vil begynde på mandag som planlagt.

Problemet er at der er ingen tillid er tilbage til Tantawi og hans mænd. Demonstranterne har fået nok af korruption og brudte løfter, og vil ikke stoppe protesterne før deres krav bliver hørt.

Det er svært at se hvor denne situation kan ende, på den bedste måde for Egypten.

Første skridt bliver valget på mandag …eller udskydelsen….vi må vente og se.

Christine Aziz er forfatter og journalist. Hun bor her i Alexandria, og skriver bloggen: http://www.wordsfromarevolution.com. Den kan anbefales.

 Valgplakater og bannere hænger overalt i Alexandria.

Egyptiske Statsmedier....

Dette stencil fra Kairo taler vist for sig selv

Situationen udvikler sig i Egypten, især i Kairo tager kampene til i intensitet.

Regeringsleder Essam Sharaf har indgivet sin opsigelse som en reaktion på de sidste dages begivenheder i Egypten. Han understreger at regeringen vil arbejde videre indtil der er stabilitet.

Reaktionen fra demonstranterne på pladsen, er at Sharafs opsigelse understreger at de har ret i deres krav om at militærets afgang, men også at det ikke er nok! Det er General Tantawi som skal gå af!

Også her i Alexandria er der demonstrationer. Ifølge morgenens opdateringer har det været ret voldsomt. Men det er fortsat, som jeg skrev forleden, meget centreret omkring politiets og militærets hovedkvarter, imens resten af byen fungerer som vanligt.

Idag kl 4 pm kaldes der til "Million-man March" i både Kairo og Alexandria.

Jeg havde til min daglige arabisk undervisning igår medbragt en avis, for at få hjælp til at stave mig igennem overskrifterne.

Det er jo ret interessant at se, hvordan de statslige medier dækker begivenhederne, og ikke overraskende er holdningen da også ganske tydelig.

Ifølge avisen “al-Masry al-Youm” (Egypten Idag), skaber den nuværende situation usikkerhed om Egyptens fremtid, og det er sørgeligt. Men demonstranternes stenkast giver ikke politi og hær noget andet valg end at svare tilbage, og de gør hvad de kan for at skabe stabilitet i landet uden at bruge vold – sådan fremlægges sagen.

Indenrigsministeriet bliver i denne artikel citeret for at sige, at ikke en eneste kugle er blevet affyret!

Jeg har ikke selv været til demonstrationer, og har ikke nogen øjenvidneberetning. Men med de historier som konstant strømmer ind gennem net-aviser og sociale medier (og et dødstal som nu er på 33) må man betvivle dette udsagn!

En god ven, som beskæftiger sig med sociale medier , fremlagde problemet med de statsejede medier som meget alvorligt for Egypten, og situationen ligenu. Der er over 80 mill. Indbyggere i landet, og kun en ganske lille del af dem er med i demonstrationerne.

Omkring 30% har adgang til internettet, og dermed til det væld af film, øjenvidneberetninger, fotos, Facebook og Twitter-opdateringer fra demonstrationerne rundt om i landet – så størstedelen er altså afhængig af statsmedierne for at holde sig opdaterede.

Så med kun én ukritisk fremlægning af virkeligheden, gør de egyptiske medier det til en svær opgave for folk at vurdere situationen.

 

Flere af de egyptiske avisers engelske versioner er noget mere nuancerede, og den engelske netudgave af førnævnte avis al-Masry al-Youm, kan anbefales. De har både analyser og nyheder, og har en kritisk tilgang til det de skriver!

Et anti-politi stencil fra Kairo

PS:

Jeg stødte lige på dette foto-galleri fra de sidste dage i Kairo. Voldsomme, men meget flotte fotos.

Det egyptiske militær - hvad skyldes folkets vrede?

Først en opdatering på mit sidste indlæg igår søndag d. 20 november.

Mandag d. 21 november kl. 9.30

Der meldes ligenu om forholdvis ro på pladsen i Kairo. Der er ikke blevet affyret skud de sidste timer, og omkring kl. 3 i nat forlod mange demonstranter pladsen. 

Men flere tusinder er stadig tilstede og ifølge interviews i den statsejede avis Ahram Online, tror mange af demonstranterne ikke på at dette er slutningen på kampen. De forventer at politiet bryder roen ved morgentid. (Skrevet kl. 6 am).

Det har været voldsomt på Tahrirpladsen i nat, de sidste tal jeg har set melder om 11 døde og omkring 1500 sårede.

Her i Alexandria var der igår aftes store demonstrationer omkring politiets hovedkvarter, hvor politiet anvendte tåregas og gummikugler.

Omkring midnat blev antallet af demonstrerende vurderet til omkring 20.000, der blev affyret skud, og opstillet felt-hospitaler.

Jeg bor et kvarters kørsel fra det sted hvor demonstrationerne fandt sted, og i mit kvarter var der intet at mærke. Der blev købt og solgt, og råbt og dyttet som normalt.

Det er en lidt underlig følelse, at være så tæt på disse voldsomme begivenheder, ligesom jeg var forleden i Kairo, men uden egentlig at mærke noget til det.

De næste timer vil vise om “våbenhvilen” holder, og om SCAF og Tantawi kommer ud og siger noget til folket. De egyptiske medier jeg læser, kombineret med et væld af Twitter-opdateringer, udtrykker ikke meget håb i den retning.

Militærets langsommelige transitions-plan

Jeg synes det er værd at knytte et par ord til, hvorfor militæret er så voldsomt upopulært ligenu.

Under revolutionen i januar, beskyttede militæret de demonstrerende imod politiets hårdhændede behandling. Militæret havde støtte i befolkningen og der blev råbt slogans som “Folket og militæret er ét”. Slogans som i den grad er blevet fjernet fra repertoiret efter Mubarak blev tvunget af præsidentposten d. 11 februar.

Siden har militæret været den øverste magt i Egypten. (Det skal lige med, at alle præsidenter i Egypten siden revolutionen i 1952 har haft militær baggrund, så en tæt forbindelse mellem politik og militær er ikke fremmed).

Få dage efter Mubarak var væk, annoncerede militæret at de ville overføre magten til en folkevalgt regering indenfor 6 måneder, og at et præsidentvalg ville blive afholdt inden udgangen af år 2011.

Dette løfte har de senere fraveget, uden at give nogen forklaring, og planen er ligenu at afholde valg til parliamentet d. 28. November, som vil være afsluttet omkring januar 2012.

I marts skal der afholdes valg til det højere Shura-råd, og når disse to instanser er på plads, skal der vælges en kommitee til at forfatte landets nye konstitution. Det har de et år til at gøre, og herefter skal konstitutionen til folkeafstemning. Og først herefter kan der så afholdes præsidentvalg.

Ifølge denne plan vil militæret altså blive ved magten frem til 2013 – to år efter at det lykkedes at vælte Mubarak.

Det er der en udbredt utilfredshed med i befolkningen!

Vold mod demonstranter

Derudover har har der været flere episoder, hvor militæret har slået meget hårdt ned på protestanter. Værst var det i begyndelsen af oktober, da 27 blev slået ihjel i Kairo.

Det var under en demonstration ført an af de koptisk kristne, foran Radio/TV bygningen i DownTown Kairo. Der er ikke kommet nogen officiel forklaring på hvad der skete, men film optaget med telefoner og kameraer og uploaded på blogs og Facebook, viser hvordan store militærkøretøjer stormede ind i grupper af mennesker.

Også ved demonstrationerne i disse dage, går militær og politi meget hårdt til demonstranterne.

Demonstranterne: Vi går ikke før han går!

Situationen tilspidser nu fordi den første valgrunde er lige om hjørnet, og fordi militæret i sidste uge offentliggjorde en række krav til processen, herunder at 80 ud af de 100 repræsentanter af det råd som skal skrive den ny konstitution skal udpeges af militæret, og at militærbudgetterne ikke skal offentliggøres.

En række politiske aktører krævede at militæret trak disse tilføjelser til processen tilbage, men militæret annoncerede at hele diskussionen herom, vil blive udskudt til efter valget.

At militæret giver sig selv ubegrænset indflydelse på politik, giver løfter og bryder dem som de lyster, og åbenlyst fastholder magten - det er blevet for meget nu. På Twitter lød det søndag aften: Revolutionen må fortsætte indtil der er nedsat et civilt råd som kan erstatte militæret, Tantawi skal gå af!

Demonstranterne melder at de bliver ude i Kairo og i de andre byer, og demonstrerer indtil det sker.

Demonstrationer på Tahrir

Jeg har holdt min weekend i Kairo – og det er ikke gået stille for sig i den store by.

Der har været store demonstrationer både fredag og lørdag, og der er fortsat demonstranter på Tahrirpladsen som råber på militærets afgang.

Fredag d. 18 november havde de religiøse kræfter i Egypten kaldt til stor demonstration. Titusindvis af demonstranter mødte op, og det gik fredeligt for sig. Men ikke alle gik hjem da det tyndede ud på pladsen. En gruppe på omkring 100 demonstranter slog telte op og proklamerede en sit-in demonstration. Lørdag eftermiddag udviklede situationen sig til en voldsom kamp mellem demonstranter og sikkerhedspoliti.

Der meldes lige nu om over 1000 sårede og 2 dræbte. Kampene har været igang hele natten, og der er stadig flere demonstranter på vej mod Tahrir-pladsen, hvor situationen synes at blive mere og mere voldelig.  

Hvem er det der demonstrerer og hvorfor?

Fredag var Tahrirpladsen domineret af Det Muslimske Broderskab og Salafisterne. De havde udråbt demonstrationen, til at være imod militæret (SCAF,) og imod en civil stat og en bindende konstitution.

Anti-SCAF grupper og aktivister fra højrefløjen, var tilstede men langt fra ligeså talstærkt. De er enige i modstanden mod militæret, men ikke imod en civil stat - og mange holdt sig derfor væk. Der var en fredelig stemning på pladsen, mange kvinder og børn, og picnic på tæpper rundt omkring. Der var ikke noget der indikerede at det skulle udvikle sig i en voldelig retning.

Men da demonstrationen tyndede ud ved aftentide, var er en gruppe på ca. 100 demonstranter, som nægtede at gå hjem. Og lørdag lavede de en teltlejr på pladsen. Sikkerhedsstyrkerne kom i stort tal til pladsen lørdag middag, og der var uro i luften.

Ved eftermiddagstid begyndte de på brutal vis at fjerne demonstranterne. Det varede ikke længe før store grupper af demonstranter strømmede til. Blandt andet blev der på Twitter meldt om at 20.000 fodboldfans (kaldet Ultras) var på på vej mod pladsen. De er en kæmpe organiseret gruppe, som også spillede en stor rolle i revolutionen i januar.

Der blev brugt store mængder tåregas og skudt med gummikugler, hagl og kastet med sten.
Situationen igår lørdag og idag, bliver sammenlignet med demonstrationerne i dagene omkring revolutionen d. 25 januar.

Politiske udmeldinger

Der kommer forskellige meldinger fra de politiske partier og kandidater. Regeringsleder Essam Sharaf anmoder demonstranterne om at forlade pladsen og har også annonceret at parliamentsvalget ikke vil blive udskudt.

18 anti-militære politiske grupper er gået sammen og opfordrer til sit-ins over hele landet, da nattens uroligheder understreger at ingenting har forandret sig efter Mubarak. De voldsomme angreb på demonstranterne, og arrestationer minder unægteligt om politiets behandling af de demonstrerende under revolutionen.
 
Der twittes og blogges i højt tempo, og situationen i Kairo dokumenteres minut for minut. Også i Egyptens andre store byer er der kampe. Tusindvis var på gaden igår her i Alexandria, og ligenu er omkring 5000 samlet til modstand mod politiet som igår aftes dræbte en aktivist.
Ligeledes i Aswan, Mansoura og Suez er demonstrationerne igang.

Hvordan situationen kommer til at påvirke den første valg-runde d. 28, vil afhænge af de næste dages begivenheder.

Det er voldsomt hvad der sker, men også meget centraliseret. Det er ikke farligt at være i Egypten nu, men det er vigtigt at være opmærksom på hvor demonstrationerne foregår.

Al Jazeera English dækker begivenhederne på deres live-blog - http://blogs.aljazeera.net/liveblog/Egyptlive-blog

Og på bloggen: http://egyptianchronicles.blogspot.com/ kan man også følge begivenhederne i Kairo og resten af Egypten.

Eid El-Adha

Mængden af køer, og får især, har været voksende de sidste par måneder i Alexandria, og i den sidste uge er det gået rigtig stærkt! Det har været et skørt syn – får i klynger på alle gadehjørner, biler læsset med får - og så lugten…en blanding mellem garnbutik og zoologisk have over det hele.

Grunden til denne tilstrømning, er at det i disse dage er tid for Islams anden og største Eid-fejring. Den første faldt i år i slutningen af august, og markerede afslutningen på muslimernes faste-måned Ramadanen.

Denne hedder Eid Al-Adhar, og er en ofrings-ceremoni. Den falder efter den årlige pilgrimsfærd til Mekka er afsluttet.

Den markerer historien om Abraham som i en drøm fik en melding fra gud, om at han skulle ofre sin søn Ismail til gud for at vise sin ærbødighed. Historien lyder i store træk, at Ibrahim var villig til at gøre dette, og da gud så det, lod han det være et eksempel på den rette tro og religiøsitet, og gav Ibrahim et får i stedet, og lod ham skåne sin søn.

For at mindes denne historie slagter de familier som har ressourcer til det, på den første dag i Eid, et får eller en ko. Alle giver så 1/3 af kødet til den tætte familie, 1/3 til den store familie og 1/3 til de fattige som ikke kan slagte deres eget dyr. Der er ferie hele ugen, og denne går med familiebesøg og særlige Eid Al-Adha bønner og ikke mindst en masse kød-spisning!






Slagterne har pyntet op!

Det startede søndag morgen med fællesbønner overalt i byen. Jeg bor ved siden af en stor plads, som var helt pakket med bedende mænd og kvinder fra det første “Allahu Akbar”- kald til bøn, klokken lidt over seks om morgenen.



Folk på vej fra bøn

Herefter var der slagtning af får og køer. Det hele foregik, og er foregået frem til solnedgang idag mandag d. 7 november, på fortovet foran slagterne. Det var et ret voldsomt syn synes jeg, og en pudsig blanding af blod, døde dyr og store knive - og familier i deres nyindkøbte Eid-tøj som så til, og hver fik sit får pakket i en plasticpose og så med hjem til fordeling.





Så bliver der slagtet...

Der er også mange som selv står for slagtningerne, og som foretrækker dette, fordi de så kan leve op til koranens foreskrivelser om renlighed i forbindelse med slagtning, og om at de dyr som venter på at blive slagtet, ikke må være vidne til slagtning af de andre…

Der var der en dejlig stemning i byen på denne tidlige søndag morgen. Tanken om Eid-traditioner og fordelingen af kødet, gjorde nærmest slagtningerne ceremonielle synes jeg. Der var gjort klar til fest overalt, med karuseller og balloner og der var fælles banko efter bønnen, hvor alle med lodder kunne vinde store præmier!



Nu er gaderne fulde af fest-stemte egyptere, og jeg har fået lammekød til aftensmad igår og morgenmad idag. Omend jeg synes godt om lam, så passer det mig fint at jeg ikke har en kæmpefamilie jeg skal ud og besøge og fodres af den næste uge…