Et par dage efter at Mursi fremsatte et omdiskuteret dekret, som gav ham selv stærkt udvidede magtbeføjelser, foretog han også en række ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen gennem et andet dekret. Ændringer som rammer de egyptiske arbejdere og deres ret til at organisere sig. Dekretet forlænger et historisk statsmonopol på at organisere egyptens arbejdere, og efterlader de uafhængige fagforeninger, som opstod efter revolutionen i 2011, med dystre fremtidsudsigter.
Angreb
på fagbevægelsen
Præsident
Mursis andet dekret, nr. 97/2012, har ikke fået meget opmærksomhed uden for
Egypten, men det er af stor betydning for de egyptiske fagforeninger. Det
understreger, at det Muslimske Broderskab ønsker at kontrollere den statslige
fagbevægelse. I dekretet står der at kun den statslige fagbevægelse er juridisk
anerkendt, at alle bestyrelsesmedlemmer over 60 år skal afskediges, samt at
valget til en ny hovedbestyrelse ikke skal gennemføres nu som planlagt men skal
fremrykkes et halvt år. I mellemtiden er det så op til arbejdsminister Ahmed al
Azhari, som er fra det Muslimske Broderskab, at besætte de tomme poster i
bestyrelsen.
Den
statslige fagbevægelse har siden den blev oprettet af præsident Gamal Abdel
Nasser i 1957, været kontrolleret af staten og den har været et vigtigt redskab
i undertrykkelsen af alle former for arbejder-aktivisme og strejker. Ifølge
egyptisk lovgivning har den statslige fagforening monopol på at organisere alle
arbejdere.
Umiddelbart
efter den egyptiske revolution i 2011 blev en ny lov om fagbevægelsen og fri
organisationsret formuleret. Denne skulle sikre fuld frihed for såvel arbejdere
som arbejdsgivere til at organisere sig. På grund af politisk tumult og
modvilje blev den dog aldrig vedtaget, og er altså nu blevet overhalet af
præsident Mursis - og dermed Broderskabets - lovændring. Hovedparten af
lederne i den statslige fagbevægelse er over 60 år, og vil derfor blive
afskediget som følge af Mursis lovændring, og erstattet af repræsentanter
udvalgt af den nye arbejdsminister Azhari selv, højest sandsynligt fra
Broderskabets egne rækker.
Egyptens
trængte uafhængige fagbevægelse
Et
alternativ til statens fagbevægelse blev udråbt under revolutionen i januar
2011, nemlig egyptens sammenslutning af uafhængige fagforeninger, EFITU. Denne
har ifølge egne oplysninger, omkring 200 uafhængige fagforeninger med sig, med
tilsammen to millioner medlemmer. Organisationen har endnu ikke ret til at
indgå overenskomster, og den har ikke noget juridisk eksistensgrundlag.
Den
uafhængige fagbevægelse har siden sin etablering kæmpet for sin overlevelse,
både på grund af den lovmæssige status, og fordi dens statslige modpart ETUF er
en både økonomisk og organisatorisk stærkere sammenslutning.
Indskrænkede
muligheder for den uafhængige fagbevægelse...eller?
Med det
nye dekret synes udsigten til pluralisme og uafhængighed indenfor fagbevægelsen
kun at være blevet mere dyster. Man kan spekulere i om de bestyrelsesmedlemmer
fra den statslige fagbevægelse, som har kæmpet imod den uafhængige fagbevægelse
men har større problemer med det Muslimske Broderskab, nu vil skabe en fælles
front sammen med de uafhængige aktører indenfor fagbevægelsen imod
Broderskabet. Hvis de ser en fordel ved at have et alternativ til en statslig
fagbevægelse med Broderskabet i front, kan det måske skabe nye muligheder for
den uafhængige fagbevægelse. Den politiske situation i Egypten lige nu kalder
på en omrokering af tidligere alliancer. Hvor kampe tidligere har udspillet sig
imellem Mubaraks støtter på den ene side og de revolutionære aktivister som
ønskede hans fald på den anden, står de to fløje nu sammen ved Mursis palads og
råber på hans og Broderskabets afgang. Der er kommet en ny modstander, en
fælles fjende.
Den
kommende tid vil vise hvad protesterne kan lede til. Nu meldes der om nye
strejker på vej, og hvis ikke Mursi passer på og træder forsigtigt, kan han
fremprovokere en ny generalstrejke, som kan svække hans politiske stabilitet
yderligere, lyder det fra den uafhængige fagbevægelse. Helt fra starten af år
2000 har de egyptiske arbejdere kæmpet for deres rettigheder og været med til
at opbygge en protestkultur i Egypten. De spillede en vigtig rolle under
revolutionen i 2011, da de med en omfattende strejkebevægelse lagde pres på
Mubarak og krævede hans afgang.
Lige nu er
fokus rettet mod den kommende afstemning omkring grundloven, men spørgsmålet om
fagbevægelsen og arbejdsloven ulmer, og den uafhængige fagbevægelse vil ikke
finde sig i at blive fejet af banen.