Engang imellem får jeg taget mig sammen til at gå i
træningscenter. Nogle gange træner jeg bare selv, andre gange er der en
aerobic-time jeg kan deltage i. Det er ofte en ret herlig og altid en
tankevækkende oplevelse.
Mit træningscenter er opdelt i to afdelinger, én for kvinder
og én for mænd. Jeg er kommet der siden September, og vi er ikke så mange
kvinder, så der er altid kendte ansigter.
Der fnidres og sladres en masse mens maskinerne er igang og
der er en hyggelig stemning. Da jeg var dernede forleden, slog det mig at sport
egentlig er fantastisk at mødes om – at kæmpe og svede sammen. Der er ikke
kræfter til at holde på formerne, smile høfligt eller holde et prust tilbage
når man ligger der og bare skal lave 7 mere…
Og der er jo heller ikke nogen væsentlig forskel på hvordan
man laver maveøvelser eller strammer baller, om det så er i Alexandria,
København eller sikkert hvilket som helst andet fitness-center ude i verden.
Vi er ligesom forbundet af denne fælles indsats og
forståelse, og vi ser tilmed ens ud i træningsbukser, t-shirt og kondisko.
Det fællesskab bliver tydeligt tegnet op, når vi så er
færdige med at træne, og alle gør klar til at gå hjem, og vi skifter til vores
almindelige tøj.
Et par af kvinderne er fuldt tildækkede, så kun øjnene synlige,
og når vi går ud i Alexandrias gader – mig med vådt hår og en stor kluntet
sportstaske, og dem med alt udstyr presset ned i en fiks taske og dækket fra
top til tå - så ser vi pludselig forskellige ud igen, som vi gjorde da vi
ankom.
Jeg føler mig hjemme og rigtig godt tilpas her i Alexandria,
men der går ikke én dag uden jeg bliver gjort opmærksom på at jeg ser
anderledes ud og lever mit liv på en anden måde. Enten fordi der kommer
kommentarer på gaden, ofte venlige og velkommende, men stadig nogen jeg jo får
fordi jeg er udlænding. Så er der sproget, påklædning, vaner, temperament – og
en masse andet...Sådan er vilkårene ved at flytte til et andet land, og jeg har
vænnet mig nogenlunde til at acceptere det, uden at lade mig gå på.
Men alligevel, kan situationen til aerobics være så
befriende! Anderledesheden forsvinder for en stund, og der ikke er nogle
facader eller forbehold. Det er ganske rart.
( Og det sker heldigvis i flere situationer, og oftere og oftere som månederne går)