Så er 7 måneder gået i Alexandria, og jeg er flyttet til
Kairo. Fire måneders intensiv sprogundervisning og 3 måneders praktik har givet
mig en masse god erfaring, og Alexandria har indtaget en helt speciel plads i
mit hjerte. Det er en magisk by. Smuk og fuld af gode mennesker.
Men nu er det tid til at prøve nyt, og den 1. April flyttede
jeg til Kairo for at starte et research-projekt for en dansk PhD studerende som
netop er påbegyndt en afhandling om forholdet mellem sociale medie aktivister og journalister i Egypten.
Vi er fire studerende som sammen skal undersøge en kampagne
som hedder Kazeboon (løgnere). Dennes formål er at dokumentere militærets
gentagende brug af vold overfor demonstranter i løbet af det sidste halve år.
Dokumentationen sker via små film som demonstranter eller andre
vidner til militær-vold, har filmet og uploadet på YouTube eller Facebook. Et
af formålene med kampagnen er at sprede denne dokumentation ud til nogle af de
mange egyptere som ikke har adgang til internettet, gennem visninger på offentlige steder rundt om i landet.
Følger man opdateringer fra deltagere i demonstrationer og sammenstød får man nemlig præsenteret en ganske anden virkelighed end den som præsenteres via de statsejede TV kanaler og aviser.
Den samme historie bliver brugt til at fortælle vidt forskellige historier, alt efter hvor man kigger.
Et eksempel på dette er de billeder som gik verden rundt af en ung pige som blev afklædt og fik en voldsom behandling af militæret i forbindelse med en demonstration på Tahrir i december måned 2011. Under hendes tøj kunne man se hendes blå BH, og hun blev til "the girl with the blue bra". Hvor hun for modstandere af militæret blev til et symbol på militærets voldelige behandling af demonstranter, beskrev den modsatte fløj, og statsmedierne, situationen som iscenesat for at sætte militæret i et dårligt lys.
Sociale medier, sociale medier, sociale medier.....
Der er blevet snakket helt utrolig meget om sociale mediers
betydning i den egyptiske revolution og generelt i det sidste års omvæltninger
i flere arabiske lande, og tal og statistik viser da også at antallet af
Facebook konti i Egypten er forøget med 4 milllioner mellem januar og oktober
2011.
Men det er altså kun mellem 26 og 28 procent af den
egyptiske befolkning som har adgang til internet, og det er netop denne store
gruppe uden internet som Kazeboon kampagnen addresserer ved at bringe de
sociale medier ud på gaden med deres offentlige visninger af YouTube videoer. Det er en spændende kampagne, og vi har
en måned endnu til at finde frem til vores resultater omkring den.
Kairos kaos
Ud over opgaven bruger jeg også lidt tid på at vænne mig til
Kairo. Der er virkelig mange mennesker i denne by, og altid trafikkaos og larm.
Men samtidig gemmer byen på mange skatte, oplevelser og smukke steder, og
glæden ved at finde frem til disse og finde sin vej rundt i byen forstærkes af
kaosset synes jeg. Så stille og roligt begynder jeg at holde af byen.
Jeg bor i et område der hedder Dokki, det er et dejligt kvarter med en masse markeder og spisesteder og alt hvad man skal bruge. Det er også et meget blandet kvarter, fra lejlighedens balkon mod syd kan se flotte mondæne bygninger og træer og biler,
og fra den modsatte ende ser jeg ud på en masse slum og skure hvor der bor mange
mennesker utrolig tæt. Det hele er lige op og ned af hinanden.
Lejligheden ligger 10 minutters gang fra en
metrostation, og det er den bedste måde at komme rundt på! Den kører faktisk
nogenlunde regelmæssigt, og på den måde kan man undgå de evindelige
trafikpropper. Jeg bor to stop fra Tahrirpladsen, så det tager ingen tid at
komme til midtbyen.
Jeg har mange ting at lære om Kairo, men jeg begynder så
småt at finde ud af hvilke kultursteder jeg skal holde øje med og hvor der
foregår spændende ting. For ligesom i Alexandria, og mere til endda, foregår
der så utrolig meget hele tiden – koncerter, teaterforestillinger, udstillinger
osv.
Kairo og kultur vil jeg skrive meget mere om her, men først
denne lille introduktion til mit nye liv...