|
Hanys seneste projekt. Billeder af Kairos grafitti |
|
|
|
“Alt ændrede sig
for mig med revolutionen. Og det vigtigste er at frygten er forsvundet” Ordene er Hany Rasheds, han er 37 år, bor
i Kairo og lever af at udstille, og nogle gange sælge sin kunst. Han er
produktiv, og bobler af kreativitet og ideer. For ham markerede revolutionen et
nyt kapitel, i hans kunstneriske liv. “Efter revolutionen indså jeg, at jeg ikke
tidligere havde været herre over min egen kunst. Jeg havde ladet min frygt for
at sikkerhedspolitiet skulle blande sig, og situationen i landet, bestemme hvad
jeg skulle lave.”
|
Disse figurer førte til et opkald fra sikkerhedspolitiet |
Hany blev bedt
om, at lave en udstilling i et galleri i Kairo, i februar 2011, lige efter
revolutionen, og her malede han sine
tidligere værker over med sort maling, og udstillede disse. “Folk der kendte
til min kunst, var forargede over at jeg “ødelagde” mine egne værker, men for
mig markerede revolutionen en ny begyndelse. Jeg var nødt til at gøre det”.
Nervøs for sin sikkerhed
“Et af mine
tidligere projekter bestod af en masse små figurer, som jeg lavede i træ. Jeg
brugte dem i en installation som udgjorde et Kairo-bybillede. Dette
projekt understregede for mig, at jeg skulle passe på hvad jeg gjorde. Én af
figurerne, var en politiofficer som holder øje med en demonstrant (se billedet
til højre,) og dette førte til et opkald fra sikkerhedspolitiet, som ikke brød
sig om den slags”.
”For at holde mig
på sikker grund, begyndte jeg så at arbejde med projekter som ikke handlede om
Egypten. Jeg lavede en stor serie om Vesten set fra Egypten, og collager,
malerier og tryk om alt mulig andet end den politiske situation”.
|
Collage fra 2008 - ikke mere om Egypten |
I mesterlære
Hany har altid
syntes om at tegne, men havde ingen ambitioner om at blive kunstner da han var
yngre. Det var en tilfældighed at han stødte ind i den erfarne kunstner
Mohammed Abla ( som jeg har skrevet om i indlægget: Kairos gemte talenter den
18. September). Han tog Hany under sine vinger, og lærte ham op. Men det var
ikke nemt for Hany i begyndelsen, “Jeg producerede en masse, men jeg brød mig
ikke om at udstille, og jeg følte mig anderledes fra alle de andre kunstnere i
miljøet, som var uddannede fra kunstakademiet, og havde akademiske diskussioner
om kunst”. Han fortæller, hvordan han har været ved at give op flere gange, men
med Ablas hjælp er fortsat, og det er blevet til mange udstillinger og værker i
alle mulige stilarter.
|
Revolutions-grafitti |
“Jeg har masser
af håb for fremtiden, både for min egen, og for Kairos kunstscene. Men der er
meget som bør ændres. Kunstscenen her handler mere om business end om kvalitet, og
det er helt forkert. Det indskrænker den kunstneriske mangfoldighed, når gallerierne
kun vil udstille det der sælger. Hvad så med installationskunst og performance?”.
Uanset at
situationen er svær, og ingen kan sige at fremtiden bliver bedre, understreger Hany at revolutionen har givet mod til at åbne munden og handle, og derfor er han ikke nervøs. Han viser mig begejstret billeder fra
en udstilling han var til forleden, hvor der blev udtrykt kritik af den nye
præsident, militæret, det muslimske broderskab – hvad som helst. “ Kan du se?
Sådan var det ikke før. Nu udtrykker folk deres meninger og ønsker. Det betyder
alt”.
|
Et af Hanys tidlige projekter - insekter. Her er et portræt. |
|
Efter revolutionen. Tahrir-pladsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter revolutionen. Tre løver med gasmasker omgivet af tåregas |