Broderskabet rydder op i den egyptiske fagforening

Et par dage efter at Mursi fremsatte et omdiskuteret dekret, som gav ham selv stærkt udvidede magtbeføjelser, foretog han også en række ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen gennem et andet dekret. Ændringer som rammer de egyptiske arbejdere og deres ret til at organisere sig. Dekretet forlænger et historisk statsmonopol på at organisere egyptens arbejdere, og efterlader de uafhængige fagforeninger, som opstod efter revolutionen i 2011, med dystre fremtidsudsigter.

Angreb på fagbevægelsen

Præsident Mursis andet dekret, nr. 97/2012, har ikke fået meget opmærksomhed uden for Egypten, men det er af stor betydning for de egyptiske fagforeninger. Det understreger, at det Muslimske Broderskab ønsker at kontrollere den statslige fagbevægelse. I dekretet står der at kun den statslige fagbevægelse er juridisk anerkendt, at alle bestyrelsesmedlemmer over 60 år skal afskediges, samt at valget til en ny hovedbestyrelse ikke skal gennemføres nu som planlagt men skal fremrykkes et halvt år. I mellemtiden er det så op til arbejdsminister Ahmed al Azhari, som er fra det Muslimske Broderskab, at besætte de tomme poster i bestyrelsen.

Den statslige fagbevægelse har siden den blev oprettet af præsident Gamal Abdel Nasser i 1957, været kontrolleret af staten og den har været et vigtigt redskab i undertrykkelsen af alle former for arbejder-aktivisme og strejker. Ifølge egyptisk lovgivning har den statslige fagforening monopol på at organisere alle arbejdere.

Umiddelbart efter den egyptiske revolution i 2011 blev en ny lov om fagbevægelsen og fri organisationsret formuleret. Denne skulle sikre fuld frihed for såvel arbejdere som arbejdsgivere til at organisere sig. På grund af politisk tumult og modvilje blev den dog aldrig vedtaget, og er altså nu blevet overhalet af præsident Mursis - og dermed Broderskabets - lovændring.  Hovedparten af lederne i den statslige fagbevægelse er over 60 år, og vil derfor blive afskediget som følge af Mursis lovændring, og erstattet af repræsentanter udvalgt af den nye arbejdsminister Azhari selv, højest sandsynligt fra Broderskabets egne rækker.

Egyptens trængte uafhængige fagbevægelse

Et alternativ til statens fagbevægelse blev udråbt under revolutionen i januar 2011, nemlig egyptens sammenslutning af uafhængige fagforeninger, EFITU. Denne har ifølge egne oplysninger, omkring 200 uafhængige fagforeninger med sig, med tilsammen to millioner medlemmer. Organisationen har endnu ikke ret til at indgå overenskomster, og den har ikke noget juridisk eksistensgrundlag.

Den uafhængige fagbevægelse har siden sin etablering kæmpet for sin overlevelse, både på grund af den lovmæssige status, og fordi dens statslige modpart ETUF er en både økonomisk og organisatorisk stærkere sammenslutning.

Indskrænkede muligheder for den uafhængige fagbevægelse...eller?

Med det nye dekret synes udsigten til pluralisme og uafhængighed indenfor fagbevægelsen kun at være blevet mere dyster. Man kan spekulere i om de bestyrelsesmedlemmer fra den statslige fagbevægelse, som har kæmpet imod den uafhængige fagbevægelse men har større problemer med det Muslimske Broderskab, nu vil skabe en fælles front sammen med de uafhængige aktører indenfor fagbevægelsen imod Broderskabet. Hvis de ser en fordel ved at have et alternativ til en statslig fagbevægelse med Broderskabet i front, kan det måske skabe nye muligheder for den uafhængige fagbevægelse. Den politiske situation i Egypten lige nu kalder på en omrokering af tidligere alliancer. Hvor kampe tidligere har udspillet sig imellem Mubaraks støtter på den ene side og de revolutionære aktivister som ønskede hans fald på den anden, står de to fløje nu sammen ved Mursis palads og råber på hans og Broderskabets afgang. Der er kommet en ny modstander, en fælles fjende.

Den kommende tid vil vise hvad protesterne kan lede til. Nu meldes der om nye strejker på vej, og hvis ikke Mursi passer på og træder forsigtigt, kan han fremprovokere en ny generalstrejke, som kan svække hans politiske stabilitet yderligere, lyder det fra den uafhængige fagbevægelse. Helt fra starten af år 2000 har de egyptiske arbejdere kæmpet for deres rettigheder og været med til at opbygge en protestkultur i Egypten. De spillede en vigtig rolle under revolutionen i 2011, da de med en omfattende strejkebevægelse lagde pres på Mubarak og krævede hans afgang.

Lige nu er fokus rettet mod den kommende afstemning omkring grundloven, men spørgsmålet om fagbevægelsen og arbejdsloven ulmer, og den uafhængige fagbevægelse vil ikke finde sig i at blive fejet af banen.