Maktoub Trio i Danmark

I slutningen af august var Maktoub Trio fra Alexandria på besøg i Danmark, hvor de spillede en række koncerter i København og ude i landet. De var inviteret på projektet ”Maktoub – Fra Kairo til Mors” som blev finansieret af Center for Kultur og Udvikling, og rettet mod årets Kulturmøde i Nykøbing Mors som blev afholdt fra den 22. til 24. August.

Jeg kender selv Ahmed Maher, Ayman Mabrouk og Wael el Sayed som danner Maktoub Trio fra min tid i Egypten, og jeg synes de har udviklet en ret fantastisk blanding af arabisk musiktradition præsenteret gennem former taget fra jazzen.

Denne blanding gør, at jeg kan følge med i deres musik og at der er en grad af genkendelse, samtidig med at der er harmonier og udtryk som vidner om den rige arabiske musiktradition. Du kan høre en smagsprøve her på Soundcloud.

Maktoub betyder ”skæbne-bestemt” og med trioens karriereforløb virker det som om at den rent faktisk er det – altså skæbnebestemt. De tre musikere har kendt hinanden i mange år, og de begyndte at spille sammen i april 2013 med en koncert på en af Kairos største scener ”Genaina” i Azhar Parken.

Siden da har projektet udviklet sig hurtigt og de har spillet en lang række koncerter, blandt andet sammen med den tunesiske sangerinde Ghalia Ben Ali og med Fathy Salama i Cairo Jazz Club.

På Danmarksturné

Jeg har fulgt Maktoub, og på et tidspunkt kom vi til at snakke om, at det kunne være sjovt med en række koncerter i Danmark. Jeg søgte penge hos CKU og i august lykkedes det at arrangere en turné, og det blev nok starten på længerevarende samarbejde og mere Maktoub på de danske musikscener.

Trioen blev meget vel modtaget over hele landet. Første koncert var på Bo-Bi Bar i Klareboderne i København. De spillede på en søndag eftermiddag, og den lille bar var fyldt op. Koncerten var akustisk, så det krævede et helt tyst publikum, men det var der også!


Anden koncert var den følgende dag på Frederiksberg i kulturhuset Metronomen. Her var koncerten kombineret med en snak om den politiske situation og kulturens forhold i Egypten.

Der var stor medie-interesse for trioen, deres musik og deres perspektiver på situationen i Egypten efter militæret afsatte Mursi og de forlod et Egypten i kaos. Det blev blandt andet til interviews på P8 Jazz og til Kulturen på News og Orientering på P1 - derudover blev deres koncerter transmitteret i Radio Jazz og i Nørrebro Radio.

Onsdag den 21 august gik turen til Jyderup Højskole hvor Maktoub spillede i smukke omgivelser for kursister på skolen og lokale interesserede. Også her snakkede de med publikum om situationen i Egypten og der var stor interesse.

Publikum snakkede med om deres oplevelse af musikken og en pige sagde: "Musik tager mig tit på rejse, men den bestemmer også hvor rejsen går hen. Jeres musik sender mig afsted og lader mig frit bestemme hvilken retning jeg vil gå".

Med færgen over Kattegat og efter en længere køretur nåede vi frem til turnéens egentlige mål, nemlig Mors. Her spillede Maktoub en koncert ved Kulturmødet – kulturscenens svar på Folkemødet på Bornholm. Her var fokus på kultur i alle mulige perspektiver, pakket ind i tre dage med debatter og koncerter. Fredag eftermiddag spillede Maktoub Trio på en af udendørsscenerne på det lille festivalområde.

Sidste stop på touren var i Århus, hvor Maktoub spillede på FairBar. Her var også fuldt hus, og der var en imponerende opmærksomhed for en lørdag aften.

Drengene var glade og imponerede over fremmødet og interessen fra det danske publikum, og de rejste inspirerede tilbage til Kairo.

Projektet understregede hvordan kunst og kultur kan åbne op, og alle steder vi kom hen var folk åbne og nysgerrige for at lytte til og høre om Maktoub Trio. Med deres musik fortalte trioen deres helt egen historie om Egypten. 

Arbejdernes Kampdag i Kairo

En lang række politiske partier, organisationer, arbejdersammenslutninger og private initiativer har kaldt til march og stor demonstration i Kairo idag på arbejdernes internationale kampdag. Det er den første af slagsen siden Mohamed Mursi blev valgt til præsident, og arbejdernes krav er ikke blevet færre i denne periode.

Der er arrangeret en event i aften for at fejre kampdagen hvor Præsident Mursi vil deltage, men de uafhængige fagforeninger nægter at møde op. “Præsidenten lytter ikke engang til vores krav. Hvis han er en rigtig præsident skulle han komme til os og fortælle os om sin plan” siger lederen af sammenslutningen af uafhængige fagbevægelser i Egypten (EFITU), Kamal Abu Eitta, til netavisen Ahram Online.

Kravene som de egyptiske arbejdere fremsætter idag lyder:

Første krav er en fastsættelse af minimumsløn på 1200 Pund om måneden (ca. 1200 kr.). Denne er på 36 pund og er ikke blevet ændret siden 50'erne. I den nye konstitution, som blev vedtaget i december sidste år, står det at lønninger skal fastsættes i forhold til produktion, men det er en forrykt bestemmelse mener fagbevægelsen, som kræver at lønninger i stedet skal tilsvare landets inflation og prisudvikling. 

Andet krav er udarbejdelse af en plan som kan nedbringe den høje arbejdsløshed i landet, give understøttelse til arbejdsløse som tilsvarer minimumslønnen og nedbringe det høje antal af daglejere som arbejder uden kontrakter og bliver udnyttet af arbejdsgiverne.

Tredje krav er ændring af loven om fagforeninger som skal garantere arbejdernes frihed til at organisere sig, uden indblanden af nogen art fra statens side. Ifølge den nuværende lov er den statskontrollerede fagbevægelse ETUF den eneste lovligt anerkendte sammenslutning af fagforeninger. Denne blev oprettet af Nasser i 1957, og har i højere grad fungeret som et redskab til at kontrollere arbejderne end til at beskytte dem. Arbejderne vil have ret til frit at organisere sig, og til demokratisk at vælge hvem de mener kan repræsentere dem bedst. Og arbejderne kræver deres ret til at strejke. I takt med en stigende antal strejker og protester i løbet af de seneste år er politi og sikkerhedsstyrker begyndt at slå hårdt ned på de deltagende. Idag kræver arbejderne deres ret til at protestere og organisere sig frit.

Og det fjerde krav er re-nationalisering af en række store firmaer, som tidligere var en del af den offentlige sektor, men som er blevet solgt til private investorer. Det er sket som led i et stort privatiseringsprogram igangsat under Mubarak i begyndelsen af 1990erne. Det har medført afskedigelser, monopolisering og forværring af arbejdsforhold for en lang række egyptiske arbejdere.

Kampen for Egyptens uafhængige fagbevægelse

Efter revolutionen er den uafhængige fagbevægelse eksploderet med oprettelse af omkring 1000 nye fagforeninger hos alt fra postarbejdere over cementfabrikker til gadehandlere. De er fortsat ikke lovmæssigt anerkendte, men de kæmper imod en ændring af fagforeningsloven og for deres ret til at eksistere. Der er primært to sammenslutninger, som prøver at samle de forskellige fagforeninger i fælles forbund som alternativ til den eksisterende ETUF. De to sammenslutninger, EFITU og EDLC, startede som én, men splittede op på grund af interne stridigheder om lederskab og organisering.

Der er konstant strejker og protester i hele Egypten. For nylige holdt togene stille i flere dage da lokoførerne krævede bedre arbejdsforhold og bedre toge, taxachaufførerne blokerede Oktoberbroen, som er et af Kairos trafikale hovedårer, i protest imod en ny lov om afgifter og de ansatte på de offentlige hospitaler varsler om en kommende strejke på grund af sikkerhed- og arbejdsforhold på landets hospitaler.

Én af de store udfordringer for den egyptiske fagbevægelse er at få organiseret nogle af disse separate initiativer og få fremsat fælles krav på et politisk niveau. Der er meget energi og der opstår hele tiden nye sammenslutninger og fællesskaber, men der er stadig lang vej før den uafhængige fagbevægelse kan blive en slagkraftig og stærk aktør i Egypten.

Kampen mod lovgivning og dårlig organisering kan synes helt uoverkommelig, men der er stærke kræfter som arbejder hårdt og med en stålfast vilje tror på at det kan lykkes at skabe en stærk uafhængig fagbevægelse i Egypten. Abdul Hafiz, leder af den uafhængige fagforening for lærere i Kairo, er en af dem. Jeg mødte ham i Kairo for et par uger siden, og han sagde helt roligt: “Situationen er kaotisk ligenu med alle mulige små separate fagforeninger, men det en naturlig udvikling - husk at det kun er to år siden vi lavede revolution. Adrenalinen pumper stadig, arbejderne har opdaget at de kan organisere sig og de vil allesammen starte en fagforening. Det er en positiv udvikling, det skaber noget kaos ligenu, men vi kan ikke springe dette led over.  Det kræver tålmodighed og god organisering”. 

I forberedelserne til den Internationale Kampdag idag, har de forskellige aktører i den uafhængige fagbevægelse lagt vægt på nødvendigheden af at stå sammen for at fremsætte arbejdernes krav. Forhåbentlig vil dagen idag vise at fællesskabet vejer tungere end interne stridigheder, og vil kunne bane vejen for en stærkere sammenhørighed i bevægelsen.