Turist i Egypten

Den seneste måneds tid er gået med en del rejsen omkring. Jeg har haft besøg hjemmefra af familie og venner, og har vist Kairo og Alexandria frem så godt jeg nu kunne.

Det var tydeligt at turismen i Egypten har set bedre dage! Der var underlig tomt ved pyramiderne, men det gjorde jo ikke vores oplevelse af de gigantiske konstruktioner mindre fantastisk.



Det er nu et fascinerende og overvældende syn.

Men for Egyptens økonomi, er manglende turister er et alvorligt problem.
Turisme er nemlig en af de vigtigste sektorer i Egyptens økonomi. Den har årligt tilført 11 milliarder Dollars til landet og beskæftiget 12% af den egyptiske arbejdsstyrke (tal fra 2008).

Så når nye tal viser at antallet af turister i Egypten er faldet med 100.000 månedligt siden revolutionen, er det bekymrende. Det voldsomme fald skyldes den ustabile sikkerheds-situation i landet.


Med mine venner hjemmefra var jeg i Dahab på Sinai-halvøen, ikke langt fra turist-destination nr. 1 Sharm El-Sheikh. Også her var mange hoteller og restauranter tomme.

De restauratører jeg snakkede med, var dog ved ganske godt mod. De fortalte hvordan Dahab lå fuldstændig øde hen lige efter revolutionen, og at der ingen turister kom overhovedet. Nu er folk da begyndt at vende tilbage...


Forhåbentlig vil det kommende valg føre en form for stabil fremtidsudsigt med sig, og trække nogle af de skræmte turister tilbage til landet.

Det første valg siden revolutionen skal, om alt går vel, gå igang d. 28. November.
Først valg til parliamentet, og herefter vil valg af præsident følge i foråret 2012, formodentlig i marts.

Det er en lang proces, og der er en del skepsis i forhold til hvorvidt tidsplanen vil blive holdt. Valget er allerede blevet udskudt et par gange.

Efter forskellige partier, kendte og ukendte kandidater har meldt sig på banen, blev tidsfristen for at stille op til valget nået i sidste weekend. Nu har egypterne så en lille måneds tid til at finde ud af hvem der stiller op, og hvem de vil sætte deres kryds ved.

Jeg vil også prøve at danne mig en form for overblik, og fortælle nærmere om valget når det rykker tættere på.


Her er lige et par billeder fra måneds bedrifter rundt omkring



Aftensol i Dahab



Afslapning i Dahab



Alexandria



Lige endnu en omgang pyramider

Alexandrias kultur - Nok er den gemt...men ikke glemt!

SÅ begynder det endelig at rulle. Endelig begynder al det kulturelle leben, som jeg fra flere kilder havde hørt, skulle eksistere i Alexandria, at dukke op til overfladen.

Jeg fik fortalt at der skulle være en levende undergrundskultur her i Alexandria. Jeg har holdt øjne og øre åbne, men jeg har i lang tid ikke kunne finde noget særlig interessant kunst, musik eller teater. Der er biblioteket hvor der sker en del, og der er et operahus midt i byen – men skulle det virkelig gøre det ud for en levende undergrund?

I starten af oktober lykkedes det mig så at opsnappe info om årets Film Festival. En stor festival, afholdt for 27. gang i år, med en masse film fra landene omkring Middelhavet. Flere rigtig gode film, men afsindig ringe PR.

Jeg fik kun kun program og information fordi jeg tog til den biograf hvor de blev vist hver dag i løbet af festivalen, og de vist regnede mig for en udenlandsk journalist, og det benægtede jeg så ikke at være…

Efter denne oplevelse, følte jeg mig mere og mere overbevist om at Alexandria har sin kultur, men at den er gemt godt af vejen. Men altså...en kultur bliver vel ikke “Undergrund” bare fordi den er svær at finde?

Nej, det gør den jo ikke, og det var da også mig som bare ikke kendte til de rigtige steder. Det er ligesom med minibusserne i byen. Udefra synes det helt kaotisk og uorganiseret, men der er systemer og tegn som det bare tager tid at regne ud. Og når man så fatter hvad chaufførens håndtegn betyder, så er det faktisk ganske nemt at komme omkring.

Til filmfestivalen mødte jeg nogle interessante mennesker, som var opdaterede og velinformerede om hvad der foregår i byen, og de delte lidt ud. Da jeg så først fik skrabet lidt i overfladen, kom en masse spændende events og nye steder pludselig til syne. Og nu er der debatter at gå til, film at se, koncerter at lytte til – nærmest hver aften!

Mange lande har livlige institutter i byen, et tysk og et russisk og et fransk især. Her foregår der en masse, herudover er der et “Creativity Center” og der er små nicher i gader jeg har vandret i masser af gange, men som jeg aldrig har bemærket. Små hyggelige fristeder hvor byens kulturelle og kunstneriske hoveder mødes.

Forleden så jeg en krimi fra 50´ ernes Alexandria. Vi sad på puder udenfor i en lille gyde. Visningen var en del af “Alexandrian Heritage Days” som forløber i denne uge. Og igår så jeg en film om en kunstner her fra byen, som bagefter fortalte om sine værker og sit liv.

Noget af det jeg især har bemærket ved de arrangementer jeg har været til og de mennesker jeg har mødt, er en romantisering omkring dét der var.

Som jeg skrev i begyndelsen af mit ophold her, fik jeg hurtigt en fornemmelse af at Alexandria har haft sin storhedstid. Store paladser og strandresorter står og forfalder. Det gjorde mig lidt trist, en følelse af en stort potentiale som ikke bliver udnyttet. Byen kunne være så meget smukkere.

Det som mange af de kunstnere jeg har mødt ønsker, er at genskabe den magi som var. Puste liv i fortiden, dette ved at skabe kunst, skrive digte og debattere om Alexandria som det var engang. En kulturel metropol og smeltedigel af forskellige kulturer, frihed og kreativitet.

Det er stærkt at mærke denne gruppe af dedikerede og dygtige mennesker, insistere på at Alexandria har været, og stadig er en perle, et sted med en rig kultur og en masse at byde på. Et sted man skal være stolt af at komme fra.

Hver gang en ny kulturboble dukker op, følger et par andre nye nicher med. Så der var altså noget om det, det der med undergrunden. Og jeg har stærkt på fornemmelsen der er mange uopdagede steder derude...yallah, ud at lede!

Biblioteket i Alexandria

Jeg har undervisning hver dag fra 9 – 13, herefter går turen gerne forbi GAD. Det er Egyptens Mac Donalds. En stor fastfood kæde med en masse restauranter i hele landet. Man skal ikke gå langt for at støde ind i én GAD her i Alexandria, de er over det hele.

For et par egyptiske pund køber jeg min frokost – for det meste pita med falafel eller foul, som er bønner tilberedt på lækker vis. Det egyptiske køkken fortjener et indlæg for sig selv, så det vender jeg tilbage til.

Efter GAD går jeg langs Cornichen til Alexandrias store bibliotek, og det er dét jeg vil skrive om.

Det er et dejligt sted, smuk arkitektur og et rigtig godt sted at studere. På pladsen foran biblioteket ligger et par caféer, hvor man kan sidde med sin kaffe og nyde solnedgangen over havet.



Biblioteket er en både historisk og kulturelt vigtig institution i Alexandria. Det originale bibliotek blev etableret af Ptolemæus I i år 283 f.kr. og var på det tidspunkt, og mange følgende år, et centrum for uddannelse, viden og litteratur.

De gamle grækere havde som mål, at indsamle en kopi af hvert eneste eksisterende litterære værk i verden. Det blev til mange hundrede tusinder papyrus ruller og et enormt arkiv af research og viden.

Der er ikke nogen entydig forklaring på hvordan biblioteket blev ødelagt. Men Cæsar er blandt de mistænkte. I en fejde satte han ild til Alexandrias havn, og det gamle bibliotek lå i dette område.

Hvordan det nu lige var med magtkampe og relationer mellem Alexandria og resten af verden, er noget jeg vil studere nærmere. Det er tydeligt at mange forskellige nationer har haft sin indflydelse på byen, og byens historie har mange lag – jeg har endnu kun skrabet lidt i overfladen.

For at mindes dette centrum for viden og litteratur, blev det besluttet i 1974, at der skulle bygges et nyt bibliotek i byen. Et norsk arkitekt-kollektiv blev valgt til at udforme designet, og det nye bibliotek åbnede i 2002.




Det er et kæmpe sted, der er 11 etager og reol-plads til 8 millioner bøger. Så mange er der dog ikke, og biblioteket virker lidt tomt i sin storhed. Men lyset og farverne derinde er fantastisk.

Jeg nyder meget at sidde der og studere. Det er dejlig roligt, og minder på hjemlig vis om at sidde på læsesal på Den Sorte Diamant.

Morgen i Alexandria

Efter en måneds tid i Egypten, er jeg ved at falde godt til, få en dagligdag og føle mig hjemme. Alexandria vokser på mig, og jeg synes bedre og bedre om byen.

Her er en dejlig stemning, folk er nysgerrige og de fleste bliver vældig begejstrede når jeg afprøver mit spinkle arabiske. Skønt det går hurtigt fremad og jeg lærer en masse, har jeg fortsat svært ved at forestille mig at jeg på et tidspunkt ubesværet skulle kunne tale dette sprog. Men andre har jo gjort det før mig. Så jeg væbner mig med tålmodighed og fortsætter med at øve mig en masse.

Selvom jeg derhjemme forbinder rutiner med trivialitet og trummerum, så er det nu en skøn følelse, at de kommer snigende her. Små ting, som at se de samme ansigter når jeg går i skole om morgenen, høre de samme lyde og vide ca. hvornår den næste sporvogn kommer – det betyder alverden.

Jeg vil beskrive min tur i skole hér, for den byder altid på skøre oplevelser og en god bid egyptisk hverdag.

Min skole-uge starter søndag og slutter torsdag. Hver dag går jeg hjemmefra omkring kl. 8. På det tidspunkt er det allerede godt varmt, og der er masser af folk på gaden.

Ikke langt fra min blok ligger et bageri, hvor der altid står en gruppe mennesker i kø. Brødet de sælger, er så nyt-fra-ovnen, at det er for varmt til at putte i poser. Derfor er der altid brød over det hele som ligger og køler af. På de omkringstående bilers kølerhjelme, på fortorvet og alle vegne. Det dufter skønt!






Længere nede af samme gade, begynder markedet. De er stadig ved at gøre det hele klart når jeg kommer forbi. Der kommer små lastbiler proppet med bure. Nogle med kaniner, andre med høns og andet fjerkræ. Nogle med fisk, og andre igen med store isblokke som skal holde fiskene kolde. Der er æg, krydderier, ost og kød.



Mellem dyr – levende og døde – er der også masser af frisk frugt og grøntsager. Det er sæson for mango og guyaba. Boderne bugner, og det dufter sødt.




Det ene sanseindtryk afløser det andet, og lastbiler og taxier dytter og gasser op i den smalle gade.

For enden ligger stoppestedet for sporvognen. Nogle gange stiger jeg på dér. Altid i den forreste vogn, det er nemlig vognen for kvinder. Konduktøren kommer, og han får 25 piastrer, lidt under 25 øre, for turen.


Afhængig af hvad tid jeg kommer hjemmefra, går jeg et stykke langs sporene inden jeg stiger på. Jeg holder af at gå og kigge på gadebilledet, det er et skørt mix af køretøjer. Der er en masse minibusser og taxier, gamle ladaer, store firhjulstrækkere, motorcykler og heste og æsler med tætpakkede vogne. Der er kommer også enkelte på cykler. Jeg bliver fristet - men det er mest for mænd. Og jeg tror jeg stikker nok ud allerede.

Fra endestationen er der 10 minutters gang til min skole, og det passer med at jeg ankommer til kl. 9 når mine timer starter.

Det er en god start på dagen, og jeg glæder mig til jeg kan begynde at småsludre med folk på min vej. Jeg kan forstå mere og mere, og konstruerer sætninger inde i mit hoved, de kommer bare sjældent ud som planlagt – men det kommer.

Welcome to Alexandria….

Alexandria er Egyptens næst-største by med 6 millioner indbyggere. Den strækker sig over 32 kilometer Middelhavskyst, og den friske havblæst gør byen godt.

Jeg har været her i snart en uge, og er blevet taget fantastisk godt imod. Jeg bor i en lille lejlighed, og begynder så småt at føle mig hjemme her.

Det er en flot by. Man fornemmer at den har haft sin storhedstid for år tilbage. Der er mange store palæer som står tomme og forfaldne, og der er resorter langs kysten som tydeligvis har været pompøse engang – men som nu er reduceret til vakkelvorne plasticstole og væltede parasoller.

Øst på ligger San Stefano, det er byens fancy område med en masse amerikanske kæder, store shoppingcentre og luksushoteller. Et par MacDonalds og andre kæder har fundet vej til downtown, men størstedelen af caféerne her byder på te, vandpibe, domino og en masse egyptiske ældre herrer. Der er en dejlig stemning og jeg har brugt en masse tid på at fare vild her og prøve at danne mig et overblik. Det er ikke helt lykkedes endnu, altså overblikket - det går fint med at fare vild!

Alexandria har været helt på den anden ende i de sidste dage. Det har været Ramadan hele august, og mandag ventede alle spændte på at månen skulle vise sig på himlen – en fuld måne skulle nemlig markere fastens afslutning og begyndelsen på Eid. Månen var kuglerund og de sidste dage har der så været Eid el Fitr – den store afslutningshøjtid.

Det har været meget festligt, alle har været på gaden i deres stiveste puds, og der har været gang i byen hele døgnet rundt!

Fra på søndag starter hverdagen, og det er også her jeg skal begynde min undervisning i arabisk. Det skal blive godt at kunne følge lidt mere med, i hvad der foregår omkring mig.

Revolution og fremtiden fylder en masse, og dem jeg har snakket med er kun glade for at give deres mening til kende. Det er blevet til nogle interessante diskussioner om Egyptens fremtid og i hvilken rækkefølge bæredygtig forandring bør ske.

De fleste jeg har snakket med, har været med i demonstrationerne mod Mubarak og er stolte af revolutionen. Men andre stiller spørgsmålstegn ved, om egypterne er klar til at acceptere så store strukturelle omvæltninger. Vil folket komme til stemmeurnerne når der er parlamentsvalg i November? Vil folket respektere en ny folkevalgt leder? Vil folket rejse sig imod den egyptiske hær inden da? Og hvad med retssagen mod Mubarak – hvor ender den?

Der er en masse at snakke om, læse om og følge med i. Jeg vil glæde mig til at bringe forskellige tanker, synspunkter og oplevelser videre til jer her på bloggen. Både om revolution og politik, men også om hvad der ellers sker af spændende ting her i Alexandria.