Musikalske godbider i massevis

Som jeg skrev i mit sidste indlæg er foråret kommet til Alexandria, og det betyder også at der for alvor er kommet gang i koncerter og events. I sidste weekend var jeg til tre koncerter – tre forskellige oplevelser som alle varmede og gjorde godt.

Sandara og Fresca

Torsdag var jeg til indvielse af et nyt kultur-center i Alexandria – “Sandara”.

Stedet er startet af en gruppe aktivister, og idéen er at skabe et rum for kreativitet hvor alle som har en idé, kan få plads til at føre den ud i livet. Der vil blive afholdt koncerter og workshops, og så er der et lille bibliotek med café.

De holder til i en gammel lejlighed, og torsdag aften var den stopfyldt med mennesker som ville ønske tillykke med åbningen, og se hvad det var for et sted. 

Gruppen Fresca holdte en intim koncert. Det er et 6 mands orkester som spiller en blanding af gamle egyptiske klassikere, og deres egne numre. Det var en rørende koncert, med en masse politik – de spillede sange om revolutionen, om militæret, om martyrerne og om det gamle Egypten som de er så stolte af og patriotiske omkring. Det var en smuk oplevelse.

Fest med Basheer

Fredag var det “Basheer” fra Aswan, i det sydlige Egypten. Han spillede med et 10 mands orkester, et miks af traditionel og moderne lyd. Hans band spillede på både klassiske egyptiske instrumenter, fløjte, oud og kanun – et harpelignende strenginstrument – og moderne instrumenter som violin, saxofon og bas.

Det var i et lille kulturcenter, og der var stopfyldt med mennesker. Jeg overdriver ikke når jeg siger, at han knap havde slået første tone an inden folk klappede og sang med. Det er som om der er sådan en voldsom appetit på musik og kultur, at folk slet ikke kan sidde stille når der er mulighed for at danse og holde fest.

Og det var en fest! I løbet af koncerten dansede flere og flere publikummer op på scenen og tilsidst kunne man slet ikke se Basheer for folk. Det var en kæmpe energi-udladning både fra scene og publikum, og virkelig en god aften.

Hamza Namira

Det hele kulminerede så om lørdagen, med sanger og guitarist her fra Alexandria Hamza Namira. Hans band var samme miks af moderne og traditionelle instrumenter som aftenen før, men stilen var mere stille og rolig. Det var i bibliotekets store koncertsal, og publikum sad ned - men der blev alligevel danset i stolene! 

Han spillede sange om revolutionen og hyldestsange til Egypten. Salen kunne alle tekster udenad, og da han sang klassikere om Alexandria var taget ved at lette.  Det var både en stor musikalsk oplevelse, fordi hans stemme er helt fantastisk, også er det altid overvældende at mærke suset når hele salen synger sammen om Tahrir og frihed.

Jeg glæder mig til at komme ud og høre mere musik, og til at lære teksterne så jeg kan skråle med sammen med alle de andre.

Jeg har desværre kun billeder fra fredagens koncert med Basheer...