Den vigtige debat

Hvem skal være Egyptens præsident? Hvem skal man vælge, når man synes begge kandidater er dybt uegnede? Kan man regne med resultaterne fra første runde af valget, eller er der snyd og korruption? De spørgsmål bliver diskuteret konstant i disse dage. Der er politik allevegne, og selvom jeg gerne vil skrive om alt muligt andet end politik på denne blog, er det helt umuligt at komme udenom. Egyptens fremtid skabes ligenu, og det er spændende at være så tæt på.

De to kandidater som står over for hinanden ved næste og afgørende runde af valget i midten af juni, er det Muslimske Broderskabs kandidat Mohammed Mursi og tidligere minister i Mubaraks regering, og militærets mand, Ahmed Shafik.

Det der bliver diskuteret, er hvad Broderskabets agenda egentlig er, og hvilket Egypten det vil føre til hvis de får magt både som ledende i parlamentet og på præsidentposten. Men med Shafik får de en mand som har været dybt involveret i Mubaraks korruption og regering, og hvad har revolutionen været værd, hvis det alligevel er en af Mubaraks egne ministre, som bliver hans efterfølger?

I weekenden havde jeg en oplevelse, som understreger hvordan politik i den grad, er allestedsnærværende ligenu.

Lørdag var der annonceret en gadekunst-event i Kairo Down Town, som jeg gik ned for at se hvad var. Men da jeg kom var der ikke noget kunst at se, blot en masse råbende mennesker og en ilter stemning. En ven som var involveret i eventen, forklarede at de optrædende havde haft et par store dukker med, som forestillede Militærrådets medlemmer, og det syntes nogen var meget upassende, og de brød ind, og begyndte at diskutere og skælde ud. Der var mange udlændinge involveret, og i en tid hvor der sættes spørgsmålstegn ved al udenlandsk indblanding, gjorde det ikke situationen bedre. Ingen kom til skade, men eventen blev aflyst og det var jo en skam.

Nå, diskussionen om politik fortsatte naturligvis hele aftenen, og til trods for en fantastisk evne til at grine af alting, bliver stemningen trykket blandt mine egyptiske venner, når snakken går på politik for tiden. For at tænke lidt på noget andet, tog vi så på Cairo Jazz Club for at høre en koncert og danse lidt. Vi havde ikke været der længe inden der opstod slåskamp. Åbenbart fordi den ene af de to involverede støttede Shafik ved valget, og at det havde provokeret den anden i en sådan grad, at det udviklede sig til håndgemæng.

Det var umuligt at undgå politik den dag, det er det stadig og det bliver det helt sikkert et stykke tid endnu. Blandt mine venner, hvoraf de fleste har stemt på den venstrepolitikeren Hamdeen Sabahi, er det dybt frustrerende, at de nu står overfor et valg mellem to, som de ikke synes om. Men de fleste diskussioner foregår naturligvis uden at nogen kommer op at toppes, og folk lytter til hinanden. Jeg snakkede med en sød butiksejer idag, og han understregede netop at denne diskussionslyst som er opstået efter revolutionen er så nødvendig for at få frustrationer og ideer formuleret, frem for at gå med det selv. Diskussionen mindsker frustrationen og fremmer håbet, sagde han,

Næste runde af valget er den 16. Og 17. Juni.