Hyldest til foråret

I den forløbne uge har unge mennesker igen mistet livet og mange er blevet sårede efter kampe foran forsvarsministeriet i Kairo. Der har været kampe mellem protestanter og militær, og mellem protestanter og protestanter. Forklaringer på hvordan urolighederne startede og hvem der har skyld for hvad, er mange og forskellige. Militæret er i hvert fald gået hårdt til værks mod demonstranterne og det synes så meningsløst at flere unge mennesker skal miste livet. 

I denne artikel på Al Jazeera kan I læse mere om det:

Jeg nævner situationen fordi det er umuligt at forbigå i tavshed. Men på trods af uroligheder, afholdes alligevel kulturelle begivenheder som skaber håb og smil. En af dem er årets “Forårsfestival” som har været igang de sidste par uger i Egypten. Jeg var til en koncert igår med et tunesisk band, og arrangøren introducerede med ordene :

“Tak fordi I er kommet på trods af den situation vi er i. Det er vigtigt at vi trodser den frygt militæret prøver at skabe i landet og bliver ved med at kræve vores frihed”. 

Forårets Festival

Festivallen forløber over tre uger både i Kairo og Alexandria. Den er arrangeret af en egyptisk kulturorganisation med støtte fra forskellige internationale fonde.

Jeg har haft to ret fantastiske koncertoplevelser på taget af en biograf i Alexandria. En lille gruppe med strygere, percussion og sang fra Azerbadjan. De spillede folkemusik, det var meget kraftfuldt og skabte et helt magisk lydunivers lige dér i den lune aftenluft. Dagen efter var det en gruppe kvinder fra Zanzibar. I midten stod en morlil som var mindst 90 år, helt spinkel og uden nogle tænder i munden, men da hun så fik spændt en tromme som var ligeså stor som hende selv om livet, så var hun så fuld af kræfter og spillede og sang mens hendes unge piger dansede omkring hende. Endnu en rigtig god oplevelse.

Fremtids Manifest

Torsdag aften var jeg så til et tre timer langt seminar om egyptens fremtid på det amerikanske universitet i Kairo. En aktivist, og nu minister, fra Libyen, en kvindelig advokat fra Yemen og to unge aktivister fra Tunesien og Egypten diskuterede spørgsmålet:

Hvad ville du gøre hvis du havde muligheden for at opnå magt i dit land?

Et spørgsmål som hvis det var blevet spurgt for to år siden havde været rent hypotetisk, og som hvis det blev rettet mod en politiker ville afføde et fabrikeret svar, men som i lyset af de sidste års begivenheder er et spørgsmål som diskuteres blandt de unge.

De fire panelister fortalte om udfordringer og muligheder i deres respektive lande, og præsenterede deres drømme. Drømme om basale rettigheder, personlig frihed, en fungerende retsstat, et system fri for korruption og hvor folkets stemme høres. Der var plads til alle visioner og ideer og dem var der masser af. “Fremtiden er de unges”.

Tunesisk musik for frihed

Sidst hørte jeg så igår bandet Dima Dima fra Tunesien. De spillede både deres eget musik og forskellige covernumre. Det var ikke nogen stor musikalsk oplevelse, men et stærkt bånd mellem egyptiske og tunesiske aktivister blev understreget.

Egypterne takker de tunesiske aktivister for at statuere et eksempel da de væltede Ben Ali i december, og dermed give tro på at folket sammen kan sætte sig op imod en diktator.

Især under omstændighederne igår, med kampe mellem protestanter og militær på den anden side af byen, var gruppens støtte af egypternes kamp for frihed stor -  i ord og musik.

Forårsfestivallen fortsætter frem til den 14. Maj.