Her er en dejlig stemning, folk er nysgerrige og de fleste bliver vældig begejstrede når jeg afprøver mit spinkle arabiske. Skønt det går hurtigt fremad og jeg lærer en masse, har jeg fortsat svært ved at forestille mig at jeg på et tidspunkt ubesværet skulle kunne tale dette sprog. Men andre har jo gjort det før mig. Så jeg væbner mig med tålmodighed og fortsætter med at øve mig en masse.
Selvom jeg derhjemme forbinder rutiner med trivialitet og trummerum, så er det nu en skøn følelse, at de kommer snigende her. Små ting, som at se de samme ansigter når jeg går i skole om morgenen, høre de samme lyde og vide ca. hvornår den næste sporvogn kommer – det betyder alverden.
Jeg vil beskrive min tur i skole hér, for den byder altid på skøre oplevelser og en god bid egyptisk hverdag.
Min skole-uge starter søndag og slutter torsdag. Hver dag går jeg hjemmefra omkring kl. 8. På det tidspunkt er det allerede godt varmt, og der er masser af folk på gaden.
Ikke langt fra min blok ligger et bageri, hvor der altid står en gruppe mennesker i kø. Brødet de sælger, er så nyt-fra-ovnen, at det er for varmt til at putte i poser. Derfor er der altid brød over det hele som ligger og køler af. På de omkringstående bilers kølerhjelme, på fortorvet og alle vegne. Det dufter skønt!
Længere nede af samme gade, begynder markedet. De er stadig ved at gøre det hele klart når jeg kommer forbi. Der kommer små lastbiler proppet med bure. Nogle med kaniner, andre med høns og andet fjerkræ. Nogle med fisk, og andre igen med store isblokke som skal holde fiskene kolde. Der er æg, krydderier, ost og kød.
Mellem dyr – levende og døde – er der også masser af frisk frugt og grøntsager. Det er sæson for mango og guyaba. Boderne bugner, og det dufter sødt.
Det ene sanseindtryk afløser det andet, og lastbiler og taxier dytter og gasser op i den smalle gade.
For enden ligger stoppestedet for sporvognen. Nogle gange stiger jeg på dér. Altid i den forreste vogn, det er nemlig vognen for kvinder. Konduktøren kommer, og han får 25 piastrer, lidt under 25 øre, for turen.
Afhængig af hvad tid jeg kommer hjemmefra, går jeg et stykke langs sporene inden jeg stiger på. Jeg holder af at gå og kigge på gadebilledet, det er et skørt mix af køretøjer. Der er en masse minibusser og taxier, gamle ladaer, store firhjulstrækkere, motorcykler og heste og æsler med tætpakkede vogne. Der er kommer også enkelte på cykler. Jeg bliver fristet - men det er mest for mænd. Og jeg tror jeg stikker nok ud allerede.
Fra endestationen er der 10 minutters gang til min skole, og det passer med at jeg ankommer til kl. 9 når mine timer starter.
Det er en god start på dagen, og jeg glæder mig til jeg kan begynde at småsludre med folk på min vej. Jeg kan forstå mere og mere, og konstruerer sætninger inde i mit hoved, de kommer bare sjældent ud som planlagt – men det kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar