Et kig ind i Ramys kunstunivers

På tagterrassen

Ramy Duzy tager smilende imod mig i sit atelier i en taglejlighed i Zamalek. Området er hjemsted for ambassader, udlændinge og smarte cafeer, men på Ramys tag er der ikke noget, der er smart eller glitrer. Hans billeder og fotografier hænger, står og ligger over det hele, og ellers består lejligheden kun af en lille seng og et kogeblus. “Jeg vågner op om morgenen og sætter mig straks til at tegne, det giver mig energi” siger han glad.

Ramy er 29 år og blev færdig på Kairos kunstakademi i 2008. Han har holdt to solo-udstillinger i Kairo og har lavet et væld af projekter, som han engageret fortæller om.

“Lige nu arbejder jeg på en serie med minder fra min barndom. Jeg har samlet etiketter, reklamer og små ting, som har haft en betydning for mig og sikkert for flere fra samme generation som mig”. Han viser mig, hvordan udstillingen har bevæget sig fra en masse ord og ideer på et papir til collager, tegninger og malerier. Maleriet på billedet her ved siden af viser indpakningen på en bestemt type plaster mod muskelspændinger, som hans mormor brugte. 

Et andet viser en udsigt over bjerge og søer, som han forestillede sig udenfor vinduet i hans barndomshjem i  byen Minya i Øvre Egypten.

Ramy ved ikke endnu, hvor og om hans projekt kan udstilles på et af Kairos gallerier, men hvis dette skulle være forudsætningen for at lave kunst, så ville han ikke få lavet noget som helst. Han maler, tegner, fotograferer, laver installationer, laver grafik og filmer, fordi det er det han lever for.

Det er øjeblikket der gælder

Ramys arbejdsbord

Jeg spørger Ramy, hvordan han oplever tilværelsen som kunstner i Egypten, og om han har mærket en forandring indenfor den sidste periodes politiske omvæltninger. Hans ellers konstant smilende ansigt får et alvorligt udtryk, og han siger: “Jeg vil helst ikke tale om revolutionen. Jeg prøver at lade være med at tænke på politik. For mig er revolutionen en kamp, hvor flere af mine venner mistede livet, og det gør ondt at tænke på. Det, der betyder noget, er, hvad vi har og gør i dette øjeblik.”

“Livet som kunstner”, fortsætter han, “ er sikkert ikke særlig nemt noget sted i verden, men måske specielt i Egypten. Kunst findes ikke. At være kunstner forstås som at være arbejdsløs..”

Økonomisk er det svært at få tingene til at hænge sammen, forklarer han, “Heldigvis får jeg solgt et billede i ny og næ, og det kan betale huslejen. Og så laver jeg grafiske opgaver for forskellige firmaer”. Ligesom flere af de andre kunstnere vi har mødt, snakker Ramy om, hvordan det er svært at få økonomisk støtte nogen steder fra. Staten støtter ikke kunst, og de store gallerier som får donationer fra udenlandske fonde, er meget snævre i deres udvælgelse af, hvad de støtter, og det er svært at komme ind her. “Alle pengene går til de samme gallerier og deres projekter, Hvis ikke man passer ind hos dem, så er det bare ærgerligt”.

Kærlighed til kunsten

På trods af økonomiske vanskeligheder og få muligheder for at udstille og sælge, så er Ramy glad og smittende entusiastisk. “Jeg elsker kunst!”. Han er overbevist om, at alle kan lave kunst, Det handler ikke om talent - det handler om at åbne øjnene og sindet; at se de mest simple hverdagsting på nye måder og turde udtrykke sig. “ Alting har en betydning” siger han. Det handler om at stille spørgsmål og undre sig og vende tingene på hovedet. Det handler om at lege og udforske.

Pludselig er der gået 3 timer med snak. Jeg skal videre til min næste aftale, selvom det er fristende at blive på Ramys tag og kigge ud over byen, drikke te og snakke om kunst og livets store spørgsmål. Men jeg må tilbage ud i Kairos pulserende virkelighed og Ramy tilbage til sin legestue. 

 

"Mickey Masr" - En serie med Mickey Mouse i Egypten. Uden ører fordi det får ham til at se mere egyptisk ud, siger Ramy.