Kairos gemte talenter

Mohammed Abla

Så er jeg tilbage ved tastaturet. Jeg har den sidste måneds tid faret rundt i Kairo og Alexandria og har mødtes med en masse kunstnere for at hjælpe en dansk kurator med at forberede en udstilling i København med Egyptisk samtidskunst. Den skal gerne lanceres i København til marts 2013. Det skriver jeg selvfølgelig mere om når jeg har konkret information.

Alle vores møder og snakke har givet et godt indblik i tilværelsen som kunstner i Egypten. Den er bestemt ikke let. Der er ikke mange etablerede gallerier hvor de kan præsentere deres værker, og økonomisk støtte er der ingen af. Men for de kunstnere, vi var så heldige at møde, afhænger deres produktivitet ikke af hvad der bliver aftaget og udstillet, men om behovet for at udtrykke sig - og revolutionen har skabt et stort behov. Det har dog for flere af dem, været svært at opretholde motivationen efter den “action-prægede” del af revolutionen har lagt sig, og det nu handler om forfatning og politiske strategier. Mange af kunstnerne beskriver situationen lige nu som en underlig mellemperiode – de afventer Præsident Mursis træk og har ikke positive forventninger til, at livet som kunstner skal blive nemmere med ham ved roret. De kigger nervøst til Tunesien, hvor der over sommeren var ballade over en udstilling, som skulle have portrætteret islam på en ikke acceptabel måde. Hvordan vil Det Muslimske Broderskab forholde sig til den kunstneriske frihed og udvikling i Egypten?

En lille lukket kreds..

Selvom Kairo er så kæmpe stor, er kunst-miljøet en lille kreds, og de fleste kender hinanden. En af de kunstnere, vi talte med, snakkede om, hvordan de forskellige gallerier, som er veletablerede og modtager udenlandske donationer, er linket til hinanden og har taget monopol på kunstscenen. Det er svært at komme uden om dem, hvis man vil frem på scenen, men også svært at komme ind her. Han kaldte det “EAM - The Egyptian Art Mafia”. Det er sikkert sådan fat i kunstmiljøer mange andre steder i verden, men, når der ikke er noget støtte at få fra staten eller fra kunstuddannelserne, så er det svært at skabe sig en karriere som uafhængig kunstner.

30 års korruption af kunstscenen…

Kairo har et stort Museum for Moderne Kunst – der er flotte værker men ikke mange, som er produceret efter 1980erne. Der er ligesom en tidslomme uden dokumentation af udviklingen på kunstscenen. Flere af dem, vi mødtes med, forklarede, hvordan kulturministeren i Mubaraks regering, som selv var kunstner og altid ønskedes omtalt som “Minister og Kunstner Farouk Hosny”, korrumperede scenen ved at bruge økonomisk støtte til at promovere sit eget arbejde og foretage en meget subjektiv vurdering af, hvad han mente var kunst. Man kan få en fornemmelse af at udviklingen indenfor kunstområdet har stået stille i de sidste tredive år, men det er ikke sådan fat. Der er masser af spændende arbejde at komme efter – det er bare ikke så nemt at finde og slet ikke gennem officielle kanaler.

For at prøve at nå længere ud end til de kunstnere, som typisk bliver anbefalet af gallerierne, bad vi de kunstnere vi mødte om at anbefale andre og på den måde lede os videre. Det fik os vidt omkring, men selv efter tre ugers intensiv research følte vi stadig, at vi kun nåede at skrabe overfladen. Vi snakkede med både gamle og unge, og én af dem hedder Mohammed Abla, han er i slut 50´erne og meget respekteret, anerkendt og dygtig. Han er bestemt én af de mere etablerede, men jeg vil lægge ud med at fortælle lidt om vores møde med ham.

Maleren Mohammed Abla

Vi mødtes med Abla i hans studie i Downtown Kairo, en flot gammel lejlighed fuld af malerier. Han lod os kigge omkring, mens han fortalte om sit liv og de forskellige projekter, han arbejder på. Han har malet hele sit liv og altid vidst, at kunsten skulle være hans levevej. Han er uddannet fra kunstakademiet i Alexandria og har derefter rejst en masse i Europa, hvilket har givet ham en plads på den internationale kunstscene. Han rejser fortsat rundt og har udstillinger over hele verden, men bruger også meget af sit liv på at udvikle kunst-scenen i Egypten og hjælpe unge kunstnere på vej. 

Et af hans projekter er et kunstcenter i Fayoum, en lille by ved sø og bjerge en times kørsel fra Kairo, hvor han hver vinter inviterer kunstnere fra hele verden til at mødes for at arbejde sammen og inspirere hinanden i seks uger. Abla tror på at kunsten kan røre og påvirke det enkelte menneske og måske rejse spørgsmål, åbne øjne eller udvide horisonter – forandring i det små.

Ablas oase

Abla inviterede os ud i sit andet atelier som ligger på øen Qorsaya i Nilen, midt i Kairo. For at komme dertil skal man med en lille trækbåd, og selvom der er bare 20 meter over til øen, er det som at komme til en helt anden verden. Pludselig befandt vi os midt i Kairo, men uden trafik, omgivet af grønne marker, stilhed, bredde vidder – det ville jeg ikke have troet muligt. Midt i alt det grønne ligger Ablas oase, flere malerier og de perfekte omgivelser til at blive inspireret og finde ro.

 Der bor omkring 5000 mennesker på øen, hovedsageligt fiskere og bønder som har levet der i generationer. Det er et selvforsynende landsbysamfund – og altså midt  i Kairo. Et andet af Ablas projekter er at gøre sit atelier her til et socialt projekt. Tilbyde undervisning til øens børn, lægehjælp og selvfølgelig bruge sin kunst som redskab til at udvikle det lille samfund. 

Det var inspirerende og spændende at møde Mohammed Abla og høre om hans projekter. Han tror virkelig på kunstens potentiale og har været læremester for flere af de unge kunstnere vi siden mødte, og som der vil komme flere ord om her…