Hend Samir virker
hverken i udseende eller fremtoning som de andre “kunstner-typer” jeg har mødt,
de fleste har på den ene eller den anden måde
lignet deres profession.
Måske er det netop derfor, at 26-årige Hend har chokeret både sin
familie og andre med sin kunst. “Jeg ønsker ikke at provokere bare for at
provokere, men jeg tror det er nødvendigt at chokere folk for at få dem til at
vågne op og tænke”.
 | ||
| Fan l Midan - en månedlig udendørs kunstudstilling i Kairo |
Det har hun
blandt andet gjort med sit værk “In Macaroni Harmony” som er en lydinstallation
fra 2010. Hun ønskede at vække folk op. “Det var som alle gik rundt i koma. Som
om alle så verden i sort og hvidt og uden farver. Jeg kaldte det “In Macaroni
Harmony” efter en berømt og velbesøgt pasta-restaurant i Kairo, det var
billedet på hvordan mennesker bare lever med deres problemer uden at handle, de
går ind og spiser sig mætte i pasta ligesom alle de andre, og går videre uden
at føle noget. Jeg prøvede med min tekst at få folk til at kigge op, overveje
deres situation og reagere. Min far indtalte ordene, og hans autoritative stemme
gav værket en ekstra dimension. Det sidste han siger er: Lets make a
revolution”.
Revolution
 |
| Fra udstillingen: "Valg 2012" |
Revolutionen kom
et år efter, men det var altså ikke en profeti understreger Hend. “Jeg håbede
og ønskede, men jeg troede ikke på at det ville ske før jeg selv stod på Tahrir
i Januar 2011”. Selvom Hend er skuffet over udviklingen siden revolutionen, og
ikke har store forhåbninger til fremtiden, så er hun lykkelig for hvad den
bragte med sig. Hun forklarer hvordan revolutionen gav hende kræfter og
motivation til at udtrykke sig som kvinde. “Det projekt jeg arbejder på lige nu
er et produkt af revolutionen. Jeg prøver at sætte ord og billeder på den
diskrimination vi oplever som kvinder når vi bliver chikaneret på gaden. Det
var et tabu før revolutionen, men nu er det mere
naturligt at tale om det. Vi stod sammen, kvinder og mænd, og krævede vores
rettigheder under revolutionen og det udviskede skellet mellem kønnene for en
stund. Det var stærkt at opleve, og det gav mig ny energi”.
 |
| Valg 2012 - "Frihed" |
Mod til at gå sin egen vej
Hend blev færdig
på kunstakademiet i Kairo i 2008 og har siden prøvet kræfter med forskellige
typer kunst. Hun afsluttede gymnasiet med høje karakterer og kunne komme ind på
stort set hvilken som helst uddannelse, men hun valgte kunsten. Det var svært
for hendes familie at forstå og acceptere. Og endnu sværere var det,
da hun for to år siden besluttede sig for at flytte alene til en lille
lejlighed i Kairo. “Jeg havde brug for at frigøre mig fra min familie og være
tættere på kunstmiljøet i Kairo. Min far er selv interesseret i kunst og kunne
godt forstå min beslutning, men min mor er stadig ikke glad for det. Hun ringer
tre gange om dagen for at sikre sig at jeg er ok”. Det er ikke normalt i
Egypten at unge piger bor uden deres familie hvis ikke de er gift, men Hend
stod fast på sin beslutning.
Dem over 50 skal fyres
Hend har haft sit
arbejde udstillet på forskellige af Kairos gallerier, og selvom hun ikke har
nogle forhåbninger om at det skal blive nemmere at være kunstner i Egypten så
er hun ikke nervøs for fremtiden. "Hvis jeg ikke længere kan få lov at udstille
på gallerierne, så bruger jeg internettet som udstillingsforum. Her får jeg
direkte feed back fra dem der ser min kunst, og jeg kan starte diskussioner om
kunst, og de temaer jeg arbejder med.”
Hend ønsker mest
af alt den unge generation, som hun er en del af, kan stå sammen og skabe
egyptens fremtid. “Jeg ved det er diskriminerende, men jeg synes alle over 50
bør fyres fra kunstakademierne, lad de unge komme til! Der er brug for nyt
blod, både på uddannelserne og i politik. Og allerhelst selvfølgelig unge
kvinder” siger Hend med et stort smil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar