Hany malede sine værker over med sort

 

Hanys seneste projekt. Billeder af Kairos grafitti

“Alt ændrede sig for mig med revolutionen. Og det vigtigste er at frygten er forsvundet” Ordene er Hany Rasheds, han er 37 år, bor i Kairo og lever af at udstille, og nogle gange sælge sin kunst. Han er produktiv, og bobler af kreativitet og ideer. For ham markerede revolutionen et nyt kapitel, i hans kunstneriske liv. “Efter revolutionen indså jeg, at jeg ikke tidligere havde været herre over min egen kunst. Jeg havde ladet min frygt for at sikkerhedspolitiet skulle blande sig, og situationen i landet, bestemme hvad jeg skulle lave.”

Disse figurer førte til et opkald fra sikkerhedspolitiet

Hany blev bedt om, at lave en udstilling i et galleri i Kairo, i februar 2011, lige efter revolutionen, og her malede han sine tidligere værker over med sort maling, og udstillede disse. “Folk der kendte til min kunst, var forargede over at jeg “ødelagde” mine egne værker, men for mig markerede revolutionen en ny begyndelse. Jeg var nødt til at gøre det”.

Nervøs for sin sikkerhed

“Et af mine tidligere projekter bestod af en masse små figurer, som jeg lavede i træ. Jeg brugte dem i en installation som udgjorde et Kairo-bybillede. Dette projekt understregede for mig, at jeg skulle passe på hvad jeg gjorde. Én af figurerne, var en politiofficer som holder øje med en demonstrant (se billedet til højre,) og dette førte til et opkald fra sikkerhedspolitiet, som ikke brød sig om den slags”.

”For at holde mig på sikker grund, begyndte jeg så at arbejde med projekter som ikke handlede om Egypten. Jeg lavede en stor serie om Vesten set fra Egypten, og collager, malerier og tryk om alt mulig andet end den politiske situation”.

Collage fra 2008 - ikke mere om Egypten

 I mesterlære

Hany har altid syntes om at tegne, men havde ingen ambitioner om at blive kunstner da han var yngre. Det var en tilfældighed at han stødte ind i den erfarne kunstner Mohammed Abla ( som jeg har skrevet om i indlægget: Kairos gemte talenter den 18. September). Han tog Hany under sine vinger, og lærte ham op. Men det var ikke nemt for Hany i begyndelsen, “Jeg producerede en masse, men jeg brød mig ikke om at udstille, og jeg følte mig anderledes fra alle de andre kunstnere i miljøet, som var uddannede fra kunstakademiet, og havde akademiske diskussioner om kunst”. Han fortæller, hvordan han har været ved at give op flere gange, men med Ablas hjælp er fortsat, og det er blevet til mange udstillinger og værker i alle mulige stilarter.

Revolutions-grafitti

“Jeg har masser af håb for fremtiden, både for min egen, og for Kairos kunstscene. Men der er meget som bør ændres. Kunstscenen her handler mere om business end om kvalitet, og det er helt forkert. Det indskrænker den kunstneriske mangfoldighed, når gallerierne kun vil udstille det der sælger. Hvad så med installationskunst og performance?”.

Uanset at situationen er svær, og ingen kan sige at fremtiden bliver bedre, understreger Hany at  revolutionen har givet mod til at åbne munden og handle, og derfor er han ikke nervøs. Han viser mig begejstret billeder fra en udstilling han var til forleden, hvor der blev udtrykt kritik af den nye præsident, militæret, det muslimske broderskab – hvad som helst. “ Kan du se? Sådan var det ikke før. Nu udtrykker folk deres meninger og ønsker. Det betyder alt”.

Et af Hanys tidlige projekter - insekter. Her er et portræt.

Efter revolutionen. Tahrir-pladsen

Efter revolutionen. Tre løver med gasmasker omgivet af tåregas