25. Januar 2012

Årsdag for revolutionen – Er det en fest-dag eller en dag til at udtrykke vrede over de manglende resultater efter revolutionen? 

Militæret fejrer at Mubaraks regime blev væltet sidste år med flyve-forestillinger og fyrærkeri i Kairo, og flåden er ude i Alexandria.

Samtidig er er der i ugens løb blevet annonceret store demonstrationer og marcher.

Aktivister beklager, at fejlen ved revolutionen sidste år, var at demonstranterne forlod pladser og gader inden deres mål var opnået.
Nu er der en ny chance, og de lover ikke at begå samme fejl en gang mere.

De vil have militærrådet til at træde ud af politik, finde tilbage til deres barakker og overlade Egypten til en civil regering.

Indtil videre er alt forløbet fredeligt med forskellige demonstrationer rundt omkring i Alexandria. Dem jeg har snakket med om dagen idag, har haft meget forskellige forventninger og meninger. 

Min veninde Leila som er helhjertet aktivist, og som jeg nævnt nogle gange tidligere her, var ikke i tvivl om hvad hun skulle idag - det er nu revolutionen skal vindes tilbage! Hun har hele dagen opdateret på Facebook og Twitter, med billeder og beretninger fra demonstrationerne.

Andre venner støtter ikke kravet om at militæret skal gå af lige nu. Militærrådet har lovet at præsidentvalget vil blive gennemført til april, og det nytter ikke at de forlader scenen nu, før der er valgt en præsident og parlamentet er ordentligt igang. Det vil kun kaste landet endnu mere ud i kaos.

MEN der er samtidig ikke meget tillid til at militæret rent faktisk holder deres løfter – det har de ikke ikke gjort i løbet af det sidste år.

En god ven, Mohammed, ville gå på gaden idag og mindes følelsen af revolutionen for et år siden. Den største begivenhed i hans liv, og den mest fantastiske følelse af at være med til at ændre samfundet. Han forventer ikke at fejringen idag, bliver noget der vil strække sig over længere tid.

De demonstrationer jeg har set idag, har da heller ikke været i nærheden af så overvældende som billederne fra 25. Januar sidste år. Der er slet ikke den samme folkelige opbakning.

Den politiske situation lige nu

Parlamentet begyndte deres arbejde i tirsdags, og transmitteringen af den første samling, var ren komedie.

Alle de valgte medlemmer af parlamentet, skulle sværge en ed hvori de lovede at beskytte Egyptens interesser, demokratiet osv. Men hver enkelt medlem, havde sine egne idéer om hvad parlamentets opgaver yderligere bør bestå i, som de tilføjede efter standard-eden. Det er der blevet gjort en masse grin med.

Men parlamentet er valgt af folket, og hos dem jeg kender, er der en generel accept af, at det nu engang er dem som valgt - selv om mange af dem, er kede af det religiøse flertal.

The Good, the Bad and the Politician

Tilsidst vil jeg anbefale filmen “Tahrir 2011 - The Good, the Bad and the Politician”, som jeg lige har set for anden gang. Det er en film om revolutionen, som fortæller demonstranternes historie (de gode), taler med politiet (de onde..) og fremstiller Mubaraks diktatur og dermed noget af baggrunden for revolutionen.

Filmen giver et kuldegysnings-vækkende indblik i stemningen på pladsen sidste år, hvordan folket stod sammen skabte forandring. 

De næste 18 dage vil være fulde af markeringer af årsdage for de forskellige begivenheder i løbet af revolutionen, og denne film giver en idé om hvad det er som mindes i disse dage.