Det fælles sprog - Aerobics

Engang imellem får jeg taget mig sammen til at gå i træningscenter. Nogle gange træner jeg bare selv, andre gange er der en aerobic-time jeg kan deltage i. Det er ofte en ret herlig og altid en tankevækkende oplevelse.

Mit træningscenter er opdelt i to afdelinger, én for kvinder og én for mænd. Jeg er kommet der siden September, og vi er ikke så mange kvinder, så der er altid kendte ansigter.

Der fnidres og sladres en masse mens maskinerne er igang og der er en hyggelig stemning. Da jeg var dernede forleden, slog det mig at sport egentlig er fantastisk at mødes om – at kæmpe og svede sammen. Der er ikke kræfter til at holde på formerne, smile høfligt eller holde et prust tilbage når man ligger der og bare skal lave 7 mere…

Og der er jo heller ikke nogen væsentlig forskel på hvordan man laver maveøvelser eller strammer baller, om det så er i Alexandria, København eller sikkert hvilket som helst andet fitness-center ude i verden.

Vi er ligesom forbundet af denne fælles indsats og forståelse, og vi ser tilmed ens ud i træningsbukser, t-shirt og kondisko.

Det fællesskab bliver tydeligt tegnet op, når vi så er færdige med at træne, og alle gør klar til at gå hjem, og vi skifter til vores almindelige tøj. 

Et par af kvinderne er fuldt tildækkede, så kun øjnene synlige, og når vi går ud i Alexandrias gader – mig med vådt hår og en stor kluntet sportstaske, og dem med alt udstyr presset ned i en fiks taske og dækket fra top til tå - så ser vi pludselig forskellige ud igen, som vi gjorde da vi ankom.

Jeg føler mig hjemme og rigtig godt tilpas her i Alexandria, men der går ikke én dag uden jeg bliver gjort opmærksom på at jeg ser anderledes ud og lever mit liv på en anden måde. Enten fordi der kommer kommentarer på gaden, ofte venlige og velkommende, men stadig nogen jeg jo får fordi jeg er udlænding. Så er der sproget, påklædning, vaner, temperament – og en masse andet...Sådan er vilkårene ved at flytte til et andet land, og jeg har vænnet mig nogenlunde til at acceptere det, uden at lade mig gå på.

Men alligevel, kan situationen til aerobics være så befriende! Anderledesheden forsvinder for en stund, og der ikke er nogle facader eller forbehold. Det er ganske rart.

( Og det sker heldigvis i flere situationer, og oftere og oftere som månederne går)