Situationen i Egypten - set fra Alexandria

Når jeg læser om situationen i Egypten i de danske, egyptiske og internationale medier, virker det som om jeg lever i en krigszone.

Så kigger jeg ud af vinduet, og ser kartoffelsælgeren komme trillende med sin kærre, og køen ovre ved bageren på den anden side af vejen.

Det er en underlig følelse –  jeg er et kvarter fra disse store demonstrationer, og folk der bliver slået ihjel og bliver syge af tåregas. Men samtidig fungerer alt normalt.

Selv deltager jeg ikke i nogle demonstrationer. Jeg tror jeg er til mere nytte foran tastaturet, i et lille forsøg på at fortælle min oplevelse af situationen her fra Alexandria.

Demonstrationerne her i byen er begrænset til to områder. Det ene er foran sikkerhedshovedkvarteret i bydelen Smouha. Her er der konstante beretninger om tåregas, gummikugler og sårede demonstranter. I bydelen Sidi Gaber ligger et militærområde, og her er også demonstrationer, men der har ikke været voldelige sammenstød.

Urolighederne er på alles læber, og jeg kan mærke en trykket stemning og en masse forvirring blandt de folk jeg snakker med. Det virker til, at mange støtter budskabet i demonstrationerne, de ønsker at militærrådet træder tilbage. Men de efterlyser også et alternativ, hvem er klar til at overtage? Hvem har legitimitet hos folket ( 80 millioner) ? Og hvordan kan det spørgsmål besvares uden en folkeafstemning?

Der er forskellige holdninger til hvorvidt valget, planlagt til at starte mandag, bør udskydes eller gennemføres.

Leila

Jeg mødtes med Leila igår. Hun er en ung idealistisk aktivist, som forklarede mig hendes synspunkt.

Hun støtter demonstrationerne og mener ikke at det tjener noget formål at gennemføre valget.

Kandidaterne er fra Mubaraks regime og så gennemkorrupte, at et nyt parlament vil føre Egypten videre i samme spor som før revolutionen.

Militæret skal tvinges fra magten. De skal overgive den til et civilt ministerråd som kan udforme en konstitution og klargøre et præsidentvalg hurtigst muligt.

Mohammed

En anden aktivist, og en god ven, Mohammed, har været til et par demonstrationer, men han mener ikke det er hvad Egypten har brug for nu. Det er nødvendigt at gennemføre valget.

“Ja, vi får et korrupt parlament, og ja det bliver en lang process – men vi må skabe et demokratisk system, som vi så kan forbedre med årene”

Mohammed håber dog at valget udskydes med et par uger. Flere af de liberale partier, som var aktive i revolutionen og er dannet af aktivister, er optaget af demonstrationerne og har sat deres kampagner på stand-by.

Hvis valget gennemføres uden dem, vil en stor del af de partier som ønsker et sekulært Egypten ikke være på stemmesedlen. Støtten til de religiøse partier kan så forventes endnu større, end den allerede er.

Men to uger maks. Valget må komme snart. Det er den eneste vej frem.

Ikke mere tillid, ikke mere tålmodighed

General Tantawi, leder af militærrådet, var ude igår med en tale. Han sagde at rådet er klart til at træde tilbage, hvis det er hvad flertallet af egypterne ønsker, at præsidentvalget vil blive fremrykket til juni 2012 og at valget vil begynde på mandag som planlagt.

Problemet er at der er ingen tillid er tilbage til Tantawi og hans mænd. Demonstranterne har fået nok af korruption og brudte løfter, og vil ikke stoppe protesterne før deres krav bliver hørt.

Det er svært at se hvor denne situation kan ende, på den bedste måde for Egypten.

Første skridt bliver valget på mandag …eller udskydelsen….vi må vente og se.

Christine Aziz er forfatter og journalist. Hun bor her i Alexandria, og skriver bloggen: http://www.wordsfromarevolution.com. Den kan anbefales.

 Valgplakater og bannere hænger overalt i Alexandria.